Odense kommune vil have fasten ud af folkeskolen, og politikere på Christiansborg er mere end villige til at bakke op. Nu får de nemlig endnu en mulighed for at markere sig som hardcore-strammere, der ikke finder sig i noget som helst. ”Eleverne skal have mulighed for at lære noget i folkeskolen”, bliver der sagt. Ja, det kan man da ikke være uenig i. Og hvis der er problemer i en klasse med en elev, der ikke kan koncentrere sig pga. faste, så må læreren og forældre sammen tage problemet op – hvis eleven er gammel nok, skal hun eller han naturligvis også inddrages. Med andre ord: her skal skole-hjem samarbejdet bruges ligesom i alle andre situationer, hvor der af den ene eller den anden grund er problemer med koncentrationen. Som uddannelsespolitik ordfører kan jeg i øvrigt afsløre, at det altså ikke ligefrem vælter ind med meldinger fra lærere, hvis elever ikke kan koncentrere sig på grund af faste. At politikerne (kommunalpolitikere såvel som folketingsmedlemmer) skal blandes ind i eventuelle problemer med børn der er ukoncentrerede pga. faste, er til gengæld ikke andet end usmagelig populisme. For der er stemmer i at tage afstand fra alt, der minder om muslim. Meningsmålingerne boomer, hvis man kan finde på noget grimt at sige om ”de andre”. Det værste er, at politikernes strammer-udmeldinger risikerer at gå ud over dialogen mellem skole og hjem. Med god grund kan man som dansk muslim nemlig stille sig mistroisk over for, om intentionerne bag anti-faste-udmeldingerne virkelig handler om børnenes mulighed for læring – eller om der ligger helt andre tanker bag. Og mistro har aldrig været et godt udgangspunkt for dialog. Kom nu Christiansborg! Find nogle andre sager at markere jer på, og lad skolelærerne gøre deres arbejde i fred og ro. Se, dét ville være at tage hensyn til børnene.