Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Roald Als

Johanne Schmidt-Nielsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstres grænsebomme er ren symbolpolitik

Den eneste realistiske måde at håndtere flygtningesituationen i Europa er gennem samarbejde.

Johanne Schmidt-Nielsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så kom grænsekontrollen. Eller rettere: en stikprøvekontrol ved den dansk-tyske grænse. I bund og grund er den mest præcise betegnelse for stikprøverne nok symbolpolitik. For kontrollerne kommer næppe til at få afgørende betydning for noget som helst. Nogle pendlere vil naturligvis få en lidt mere besværlig hverdag, men det vil næppe betyde færre asylansøgere i Danmark.

Så længe vi overholder FN’s flygtningekonvention (og det gør vi heldigvis!), vil enhver, der henvender sig ved den danske grænse og beder om asyl, have ret til at få sin sag behandlet i Danmark. Om man så får asyl, er en anden snak. Det kommer an på, om der er et såkaldt beskyttelsesbehov.

Hvis flere af de mennesker, der bevæger sig over den tysk-danske grænse, konfronteres med et ’søg asyl, eller vend om’ end hidtil, er det oplagt, at flere vil svare ’så søger jeg asyl’. Men hvorfor betyder grænsekontrol og transportøransvar i Sverige så færre asylansøgere dér?

Forklaringen er geografisk. Rent fysisk adskiller den dansk-tyske grænse sig temmelig markant fra den dansk-svenske.

Da man skal over vand for at komme fra Danmark til Sverige, kan man ikke bevæge sig til fods frem til grænsen for at søge asyl. Det kan man i Sønderjylland, hvor en 68 kilometer lang landegrænse skiller Danmark fra Tyskland. Og i det øjeblik, et menneske siger asyl ved en dansk grænseovergang, er myndighederne forpligtet til at behandle asylansøgningen. Det er de også i Sverige – men deres grænse er som beskrevet noget mindre tilgængelig.

Derfor vil indførelse af transportøransvar (altså at for eksempel togselskaber får en bøde, hvis de bringer en passager, der ikke har gyldig legitimation, ind i landet) i forhold til den dansk-tyske grænse ikke betyde, at asylansøgere forhindres i at søge asyl. Man kan jo bare stå af toget i Flensborg, tage bybussen et stykke og derefter gå de sidste hundrede meter hen til grænsen.

Ved grænsen til Sverige er situationen en anden. Her stoppes asylansøgerne, før de kommer i nærheden af en fysisk grænse. Nemlig på for eksempel stationen i Kastrup Lufthavn eller ved færgelejet i Helsingør.

Med al sandsynlighed vil denne stikprøvekontrol være en signalpolitik uden nogen særlig praktisk virkning. Er al grænsekontrol spild af politiets ressourcer? Bestemt ikke. Det er fornuftigt med intelligent grænsekontrol. For eksempel med det formål at afsløre kriminelle, der handler med kvinder, narko eller våben. Oftest vil den slags politiarbejde dog finde i sted i området omkring grænsen. Ikke på selve grænseovergangen.

Nogle af Støjbergs redskaber 'virker' her og nu. Der er ingen tvivl om, at stramninger af familiesammenføringsregler skræmmer flygtninge fra at søge mod Danmark lige nu

Lige nu forsøger en lang række lande i Europa at skubbe opgaven med at give flygtninge den beskyttelse, de har krav på (og brug for), mellem sig. Det er trist, og det er dumt. Både fordi det er urimeligt, men også fordi det er en helt urealistisk strategi.

Nogle af Støjbergs redskaber ’virker’ her og nu. Der er ingen tvivl om, at stramninger af familiesammenføringsregler skræmmer flygtninge fra at søge mod Danmark lige nu.

De fleste familier sender far i forvejen. Simpelthen fordi turen over Middelhavet er for farlig for børn – ligesom der er mange historier om kvinder, der udsættes for uhyggelige seksuelle overgreb. Overlever far flugten, kan han få kone og børn i sikkerhed derefter. Som sagt tyder alting derfor på, at stramninger af familiesammenføringsregler skræmmer flygtninge væk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den slags greb er dybt usympatiske. Det er en urimelig måde at reagere på en verdenshistorisk flygtningekrise. Men derudover er det som at tisse i bukserne. For de mange stramninger har sat en dominoeffekt i gang. Når et land strammer, følger de andre med. Og derved ophæver stramningerne hinandens betydning.

Andre redskaber – som for eksempel stikprøvekontrollerne – får næppe nogen særlig effekt. Ud over måske at gøre Dansk Folkeparti glade.

Men hvad skal vi så gøre? For intet land kan vel tage imod alle verdens flygtninge? Nej. Det siger selv selv. Sverige står for eksempel med en voldsomt svær opgave, fordi de i årevis har givet langt flere mennesker beskyttelse fra Islamisk Stats myrderier og Assads tøndebomber end mange andre europæiske lande.

Den eneste realistiske måde at håndtere flygtningesituationen i Europa er gennem samarbejde. En fælles fordelingsnøgle, der sikrer, at alle tager ansvar. Sådan en nøgle bliver ikke let, at få igennem. Men det mindste regeringen kunne gøre var da, at melde sig ind i kampen.

Derudover er vi nødt til at kigge ud over grænserne for vores eget kontinent. Langt størstedelen af verdens flygtninge (mere end 90 procent) lever enten som internt fordrevne i deres egne lande eller i nærområder. Men de nærområder er ved at knække sammen. Hvis ikke vi sætter massivt ind med støtte til både fødevarer, sundhedssystem og skoler, vil de kollapse. Og så kommer der for alvor flygtninge til Europa.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden