Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Kristian Weise
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi skal vælge om vi vil have et mere opdelt Danmark

Skal nogen virkelig tabe, for at andre kan vinde i Danmark?

Kristian Weise
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne skal ikke kun afgøre, hvem der skal lede landet, men også hvilken vej Danmark skal gå, når de står ved stemmeurnerne. Skal vi have et Danmark, der hænger sammen eller et Danmark, der bliver mere og mere opdelt?

Et Danmark hvor vi vinder sammen, eller et Danmark hvor der er nogen, der skal tabe, for at andre kan vinde?

Fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance er budskabet klart: nogen skal ned i løn, hvis væksten skal op. Og det sociale sikkerhedsnet skal svækkes, hvis beskæftigelsen skal op.

Derfor vil de reducere en række offentlige ydelser, ikke mindst kontanthjælpen, og gøre det muligt for billig udenlandsk arbejdskraft at konkurrere med danske lønmodtagere.

Vi vil ikke se den effekt af lavere kontanthjælp eller dagpenge, som højrefløjen ønsker sig, nemlig en større forskel mellem at være på kontanthjælp og i arbejde. På sigt vil lønningerne tilpasse sig det lavere kontanthjælpsniveau

En stor del af danskerne vil tabe, hvis det er den vej, der følges.

I det samlede og sammenhængende Danmark vinder vi derimod sammen. Her skal dem med de laveste lønninger ikke bare have del i fremgangen. Nej, forbedringer af deres arbejde og arbejdsvilkår er en forudsætning for den fremgang, der skal være i økonomien.

LÆS HELLE THORNING-SCHMIDT

Som land er vores velstand nemlig baseret på, at alle løbende udbygger deres kompetencer og at selv de job, der har de laveste lønninger, skaber mere værdi fra år til år. Det gør de ikke ved at blive presset på lønnen eller arbejdstiden, men ved at arbejdskraften brugere klogere.

Det synes de at have overset i Venstre, Konservative og Liberal Alliance. For de mener ikke, det er alle, der vil kunne opleve højere løn, bedre levevilkår og større økonomisk tryghed. Det sociale sikkerhedsnet forhindrer en gruppe af danskere i at komme i arbejde, er opfattelsen. Og ydelserne skal derfor forringes, for at Danmark kan opleve øget beskæftigelse, lyder det igen og igen.

Men vi vil ikke se den effekt af lavere kontanthjælp eller dagpenge, som højrefløjen ønsker sig, nemlig en større forskel mellem at være på kontanthjælp og i arbejde. På sigt vil lønningerne tilpasse sig det lavere kontanthjælpsniveau.

Det ved økonomer og arbejdsmarkedsforskere, og Cevea har ligeledes for nyligt vist, at niveauet for de sociale ydelser og de laveste lønninger følges ad.

LÆS LARS LØKKE RASMUSSEN

Lavere ydelser og deraf lavere løn vil skabe et nedadgående lønpres for bestemte brancher på arbejdsmarkedet. Det vil i høj grad kunne mærkes i brancher med lav løn, lav organiseringsgrad og få eller ingen formelle uddannelseskrav. Det gælder blandt andet inden for transport, handel og industri.

I en analyse har Cevea kortlagt hvilke brancher og hvor mange lønmodtagere, der vil være truet af lavere løn, hvis ydelserne sænkes. Resultatet er ikke til at tage fejl af: Op mod 200.000 danske lønmodtagere vil være truet på deres løn, hvis de borgerlige får magt som de har agt.

Det vil hovedsagligt være personer, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau og arbejder inden for de lavest lønnede brancher. En geografisk fordeling af disse personer viser, at det især er i Region Sjælland og Region Syddanmark, at de udsatte lønmodtagere er bosat. Vi ved fra andre undersøgelser, at disse områder i forvejen er udfordret af økonomisk og social ulighed.

LÆS PELLE DRAGSTED

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De knap 200.000 personer, der vil være truet på deres løn som følge af lavere ydelser og et svækket sikkerhedsnet, er dem, der arbejder til de laveste lønninger og i forvejen har de færreste ressourcer. Det vil skabe øget ulighed og fattigdom blandt i forvejen pressede børnefamilier.

Med andre ord vil det øge den opdeling af Danmark, som vi allerede ser, mellem dem der er på vinderholdet, og dem der ikke er.

Men Venstre, Konservative og Liberal Alliance skyder sig selv i foden, når de tror, de skal svække det sociale sikkerhedsnet for at få flere i arbejde.

For virkeligheden er en helt anden. De lande, der har de mest veludviklede sociale sikkerhedsnet har også flest i arbejde. I de lande ønsker flere folk også at arbejde, selvom de ikke har brug for pengene. Økonomisk tryghed – som vi får med ordentlige dagpenge og kontanthjælp ved arbejdsløshed – går således hånd-i-hånd med at have mange i arbejde.

Det er et uundgåeligt faktum, som højrefløjen alt for ofte overser.

På valgdagen er det vigtigt at huske, at vi kan vinde sammen. Og at det giver et meget bedre samfund, end hvis der er nogen, der skal tabe, for at andre kan vinde.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden