I morgen bliver Mette Frederiksen formand for Socialdemokraterne. Forventningerne til hende – og hvad hun vil og kan med partiet – er store. Fra den første dag vil hun skulle finde den rette balance mellem kontinuitet og fornyelse.
Kontinuiteten – videreførelsen af det, hun selv har stået bag som del af regeringen – er simpel nok. Fornyelsen er det sværere. Men det er også her, mulighederne ligger.




























