Pressenævnet, der behandler klager over brud på reglerne for god presseskik, vil indføre en ny slags rettelser på netaviser. Umiddelbart lyder Pressenævnets idé ikke ret fornuftig, men lad os tage sagen fra begyndelsen. Anledningen er en klage fra en journalist i DR, der ikke mente, at netavisen journalisten.dk rettede forkerte oplysninger hurtigt nok. Journalisten var indblandet i en diskussion, hvor modparten kom med forkerte oplysninger om en tv-film, journalisten havde produceret. Artiklen blev rettet. Men som nævnet skriver i sin kendelse, »kan læsere af den oprindelige artikel ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen«. Derfor bør netaviser i fremtiden både rette artiklen, som journalisten.dk altså også gjorde, og i tilgift bringe en »særskilt nyhed med samme placering som den oprindelige artikel«. Kun fordi praksis for rettelser på hjemmesider (altså netaviser) er uklare, slap journalisten.dk for kritik. Af det kan man forstå, at i fremtiden skal netaviser bringe »særskilte nyheder«, når de retter fejl. I praksis skal de også anbringes som topnyhed, fordi mange nyheder på nettet typisk starter som tophistorier og nedprioriteres i løbet af dagen. Nu er der allerede en omfattende diskussion i pressekredse om, hvordan man bedst, hurtigst og mest synligt korrigerer fejl i netmedier. I Danmark er princippet, at »berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår«. For en papiravis som Politiken kan det jo tidligst ske dagen efter, men netaviserne kan rette øjeblikkeligt. Det gør for eksempel politiken.dk da også i langt, langt de fleste tilfælde. Der er den store forskel på papir- og netaviser, at netaviserne opdaterer og gennemskriver deres nyhedsartikler flere gange i løbet af døgnet. Det vil sige, at netjournalisterne ikke bare sørger for at rette fejl, men også ustandseligt tilføjer nye oplysninger. Naturligvis har politiken.dk, der også følges af Læsernes Redaktør, regler for rettelser og præciseringer. Stave- og sprogfejl, der opdages efter offentliggørelsen, rettes uden videre og uden bemærkninger. Mindre faktuelle fejl rettes også uden videre, men skal medføre en besked om, at artiklen er opdateret. Større eller afgørende faktuelle fejl skal rettes, straks de opdages. Artiklen skal udstyres med en besked om, at den er opdateret. Desuden skrives en tilføjelse i bunden af artiklen med en forklaring på, hvad der er rettet. Forklaringen fremhæves med fed skrift. Fuldstændig misvisende artikler overskrives og opdateres med en ny tekst, der forklarer fejlen. Kun i helt specielle tilfælde fjernes eller slettes artikler fra politiken.dk. For det første kan det ikke lade sig gøre: dDe vil altid eksistere et sted i cyberspace. For det andet vil artikel-linket pege på en tom side. Her skal læserne i stedet møde en korrektion. Så dert er altså en procedure, der kræver både hurtige og klare rettelser. Med Pressenævnets holdning in mente er spørgsmålet naturligvis, om rettelserne er tydelige nok. Opdager læserne dem? Nævnet fremhæver, at læsere af den oprindelige artikel med fejlene, ikke kan ventes på ny at klikke sig ind for at læse den rettede version. Det gælder sådan set også papiraviser. Læsere af en mandagsavis opdager ikke nødvendigvis, at Fejl og Fakta i fredagsudgaven har vigtige korrektioner til en ellers interessant og velskrevet artikel. Rettelserne findes dog altid sammen med artiklerne i det elektroniske arkiv Infomedia. Men netaviser har mange læsere, der ved hjælp af søgefunktioner kommer direkte til artikler om emner, der interesserer dem. De vil jo så altid få den korrigerede version frem på skærmen. Hvad gør man så for de læsere, der bruger netaviser som almindelige aviser? Nemlig læser de nyeste nyheder – og kun dem. Hvordan skal man gøre dem opmærksomme på rettelser af alvorlige fejl? I øjeblikket rettes større fejl i bunden af artiklerne på politiken.dk og mange andre netaviser. Her kunne man ændre proceduren, så læserne allerede i toppen af artiklen fik at vide, at artiklen var rettet for en eller flere alvorlige fejl. Selve rettelsen og forklaringen bør efter min mening fortsat stå i bunden af artiklen. Nogle netaviser har også på forsiden et fast element med en slags Fejl og Fakta, hvor de gør opmærksom på de artikler, der er rettet i løbet af de seneste 24 eller 48 timer. Faste læsere kan straks se, om en artikel, de har læst, er blevet rettet i mellemtiden. Jeg har hørt om, men ikke selv set, netmedier, der gør opmærksom på rettelser i forbindelse med den løbende statistik over de mest læste historier. Så der er mange muligheder for at forbedre synligheden, og man bør vælge en, der passer til nettets natur. Tanken om at kræve egentlige nyhedsartikler om rettelser i artikler er netop i strid med nettets natur. Det ville svare til at forpligte DR’s og TV 2’s nyhedsudsendelser til at bringe en rettelse af en fejl i et topindslag som topindslag i næste udsendelse. I samme længde. Rettelser skal være synlige og nemme at finde. Det er jeg enig i. Som det er fremgået, er der mange muligheder for at forbedre proceduren. Men at en rettelse skal ligge i toppen af en netavis – uanset om der udbryder krig i Georgien eller er valgt en ny præsident i USA – er en dårlig idé. Det er en ’ommer’.