Verden har det ikke godt. Krige her og der. Hungersnød her og der. Diktaturer her og der. Mord og voldtægt. Og så er der naturligvis finanskrisen, der rammer os alle. Verdens elendige tilstand præger naturligvis medierne, også Politiken. Vi beretter jo fra og om virkeligheden. Med mellemrum beder læsere os journalister tænke mere positivt. De er ikke alene. DR’s nyhedschef Ulrik Haagerup efterlyste i efteråret i bladet Journalisten ’konstruktive nyheder’: »Vi skal stadig lave den kritiske dækning med skurke og problemer. Men vi skal også vise den del af virkeligheden, som man bliver glad over. Det verdensbillede, vi journalister samlet giver, er skævt. Du bliver ikke løftet. Der er ingen muligheder«. Direktøren for skiltefabrikken Nonbye – han hedder såmænd Ole Nonbye – i Odder er gået et skridt længere og har forbudt sine medarbejdere at tale om krisen. Her et klip fra firmaets hjemmeside: »Finanskrisen rammer os på det mentale plan – forstået på den måde, at vi gennem medierne løbende bliver bombarderet med krisejournalistik. Det er også reelt nok. Men når det er med til at give en mat stemning i vores hverdag, har det en selvforstærkende negativ effekt, og det vil vi hos Nonbye gerne kæmpe imod! Hos Nonbye vil vi derfor gerne signalere, at vi fortsætter med at tænke positivt og ikke lader os påvirke, før krisen virkelig har ramt os. Vi ved godt, at krisen er der, men vi vil ikke acceptere, at den skal dræne os for kræfter og lysten til at tænke nyt«. Begge d’herrer har naturligvis en pointe. Hvorfor er medierne i et land som Danmark, hvor alt – undtagen nødopkaldet til politiet – fungerer, fyldt med dårlige eller negative nyheder? Skulle medierne ikke glæde sig over det, der lykkes? Politikens nyhedschef, Anders Krab-Johansen, vil helst ikke bruge kategorierne gode og dårlige nyheder. Normalt er der en overvægt af negative historier. Men det afgørende er, at pressen beskriver forandringer og virkeligheden. »Vi er skam ikke bange for konstruktive eller positive nyheder«, siger han og henviser til tophistorien på forsiden i torsdags: ’Unge uddanner sig som aldrig før’. »Alle kan vist blive enige om, at det er positivt, at 89 procent af alle 18-årige er i gang med en uddannelse. Vi anbragte den på toppen af forsiden, fordi det var en såkaldt ’mytedræber’. Til nu er debatten gået på, at en stor del af de unge ikke får en uddannelse. Historien var overraskende og væsentlig. Derfor kom den i toppen«. Politiken skriver skam også positive ledende artikler. Lars Trier Mogensen, der er chef for lederkollegiet, henviser for eksempel til flere ledere om USA’s nye præsident Barack Obama. »Der er også tit positive elementer i ledere, der kritiserer. For eksempel roste lederen tirsdag VK-regeringen for at koncentrere ressourcerne i den nye sygehusplan. Men ellers var lederen kritisk over for regionsrådene. Vi interesserer os naturligvis mest for det, der bør laves om«. Politikens reportere Hans Drachmann og Anders Legarth Schmidt har skrevet over 100 kritiske – nogle vil sige negative – artikler om behandlingen af kræftpatienter. Undervejs var der skam også positive historier om for eksempel Vejle Sygehus, der har effektiviseret behandlingen. Men når alt det er sagt, må vi journalister jo nok indrømme, at vi ikke skriver om alle de tog, der kommer til Odense til tiden, men om alle dem, der må aflyses på Kystbanen. Vi interesserer os for det, der ikke virker, det, der kan forbedres, og det, der er farligt. Det kan give læserne et forkert indtryk af virkeligheden. For nogle år siden diskuterede jeg antallet af mord i Rusland med en dansk professor. Han mente, at det da ikke var meget værre end hjemme i kongeriget, »hvor vi jo også har et mord om dagen«. Da jeg belærte ham om, at det i gennemsnit snarere er et om ugen, svarede han: »Jamen, aviserne skriver jo om det hver dag«. Nu skal man jo for det første være klar over, at folk ikke ser ens på tingene. For Osama bin Laden var det en rigtig positiv nyhed, at det lykkedes nogle af hans folk at få World Trade Center til at synke i grus. Selv om næsten alle andre i hele verden syntes, det var forfærdeligt. Er det en god/konstruktiv nyhed, at Folketinget vedtager tuneserloven? Er det en god/konstruktiv nyhed, at Sri Lankas hær jager de tamilske tigre ud i junglen? Er gode opinionstal for Socialdemokraterne og SF en god/konstruktiv nyhed? Kort sagt: Nogle ser en halvtom sal, andre ser en halvfuld. For det andet er der jo åndehuller, noget at glæde sig over, i hver eneste udgave af Politiken. Her tænker jeg ikke kun på tolerantisttemplet og ATS. Vi har fortalt om indvandrere, der gør karriere, om firmaer, der kan glæde sig over pæne overskud, om forfattere og filminstruktører, der slår igennem internationalt, og både reportager og ledere var meget positive, da arbejdsløshedstallene faldt. Der er også artikler, der er svære at give stemplet negativ eller positiv som for eksempel ’Varm luft over Viborg’ på forsiden af 2. sektion torsdag. Den handlede om fri adgang til alle de oplysninger om ufoer, flyvevåbenet har samlet gennem årene. Underholdende og formentlig kun skuffende for de få, der tror fuldt og fast på besøg af væsener fra andre kloder. Men summa summarum, kære læser: Politiken har ikke tænkt sig at indføre ’se-mere-positivt-på-tingene’ som nyhedskriterium. »Jeg er ligeglad med, om det er godt eller skidt. Journalisterne skal finde nyhederne og behandle dem seriøst, og debattører skal sætte fingeren på de ømme punkter. Det er ikke særlig originalt, men det giver den bedste journalistik«, siger Anders Krab-Johansen. Jeg er helt enig.