Tænk nu, hvis en flyvende tallerken landede på Rådhuspladsen i København. Ud myldrer små, grønne marsmænd. Bevæbnet med underlige tingester, der ligner strålepistoler fra en dårlig amerikansk film fra 1950’erne.
Inden Jægerkorpset og politiets specialstyrke overhovedet når at omringe de fremmede væsener, stormer marsmændene ind gennem svingdøren til Politikens Hus, farer op ad trappen og styrter ind i chefredaktørens hjørneværelse, hvor Tøger Seidenfaden sidder ved tastaturet og er ved at hudflette regeringen og Dansk Folkeparti.




























