MAN SKULLE ikke tro, at det var så vanskeligt. »Overskrifter, underrubrikker, henvisningstekster og spisesedler skal have dækning i artiklen«, som der står i vores fine regler ' Politikens journalistik og etik'. Det burde være ligetil. Men det er ikke spor ligetil, og læserne reagerer skarpt, når de synes, at vi har pumpet vores overskrifter - eller rubrikker, som de hedder i branchen. Om læserne ligefrem går amok i en blodrus, som jeg kom til at skrive, kan man diskutere, men de bliver i hvert fald vrede og føler sig snydt. »Det havde jeg ikke ventet af jer. I er værre end sensationspressen«, lyder en typisk indvending. Det er vi nu ikke - hvilket jeg vender tilbage til. I tirsdags hed vores overskrift øverst på forsiden: ' 25 unge er døde af druk'. Det fik en læser til at reagere: »Jo, 25 unge er døde af druk. Ganske givet også både 50 og 100, men intet i rubrikken angiver, over hvor lang tid. Først i brødteksten bliver læseren gjort opmærksom på, at det er over syv år!«, skrev den vrede læser. HAN HAR en pointe. Selv om de syv år bliver nævnt i artiklens første linje, kan man mene, at overskriften snyder. Også fordi underoverskriften lyder: »I løbet af et år var 3.000 unge så alkoholforgiftede, at de søgte kontakt med et hospital, viser nye tal«. Derfor kan man sagtens tro, at de 25 dødsfald skete inden for det samme år. Læseren havde endnu et eksempel fra i onsdags: I en artikel udtalte udviklingsminister Søren Pind ( V), at det er naivt at ville forbyde børnearbejde: »Hvis man fjerner deres mulighed for at arbejde, er alternativet fattigdom og prostitution«, sagde ministeren, som vil øge bistanden til projekter, hvor børn arbejder, samtidig med at de tilbydes skolegang. Vores overskrift lød ' Regeringen opfordrer til børnearbejde'. »Arh, come on. For det første ødelægger det læselysten, for det andet er ( skarp-) vinklingen en politisk manifestation. Lad dog oppositionen om at råbe vagt i gevær, hvad man i øvrigt også rigtigt gør i brødteksten«, lød vor læsers opfordring. FORLEDEN SKREV vi om en undersøgelse, som viste, at kokainmisbruget herhjemme er stort, især blandt unge. Inden for det seneste år havde knap 6 procent af de unge prøvet at tage kokain. Det er den højeste andel i Europa og dobbelt så mange som for 9 år siden, viste tallene. ' Danskerne er vilde med kokain', hed vores overskrift, som selvfølgelig kan diskuteres, og som en enkelt læser klagede over, men efter min mening er den i orden. Også når vi bruger overskrifter som ' Unge drikker hjernen ud', ved læserne godt - eller burde vide - at vi beskriver en tendens. Det er selvfølgelig ikke alle unge, der vælter sig i kokain og alkohol. Men det lader sig nu engang ikke gøre at få alle nuancer og forbehold med i en overskrift. Det er ikke nogen nem opgave at lave rubrikker. I to år var jeg nyhedsredaktør og sad sammen med gode kolleger og baksede med overskrifter til forsiden. Det var bestemt ikke nemt. Præcise ord har det med at være irriterende lange - så det ender ofte med, at nogen raser eller at noget truer eller at nogen frygter et eller andet. Der bliver raset og truet og frygtet forbavsende meget i avisernes overskrifter. Man kan undre sig over, at det ikke går galt oftere, end det gør. Journalisterne afleverer et eller flere forslag til overskrift sammen med deres artikel, men det er redaktionssekretæren, der vurderer, om rubrikken lever op til alle krav. Den skal have dækning i artiklen, men samtidig skal den give læselyst, den må gerne være sprogligt fiks, og den skal ikke mindst kunne være på den plads, der er til rådighed. Hvis redaktionssekretæren kasserer journalistens forslag, må man håbe, at vedkommende har haft tid til en meget grundig gennemlæsning af artiklen eller helst har drøftet artiklen med journalisten, inden den nye overskrift kommer på. Ellers kan det let gå galt. DET KAN det også, når vi synes, at vi er smarte. Det er heldigvis ved at klinge af, men Peter Høegs ' Frøken Smillas fornemmelse for sne' inspirerede i årevis et ufatteligt antal redaktionssekretærer til at begå rubrikker, hvor hvem som helst havde fornemmelse for hvad som helst. Hvis redaktionssekretærerne da ikke havde ladet sig inspirere af ' Tilværelsens ulidelige lethed'. Det var min mening at søge i Infomedia-databasen efter overskrifter, der har et eller andets ulidelige lethed som hovedtema, men jeg orkede ikke. Man får mig heller ikke til at tælle, hvor mange gange vi har skrevet, at Vestas er i modvind. Andre overskrifter er bare sært tankevækkende. Da jeg arbejdede på Berlingske Tidendes erhvervsredaktion, havde vi en perle på opslagstavlen i sekretariatet. En overskrift, der på blot fem ord indkapsler hele vor markedsøkonomis dynamik: ' Overskud er bedre end underskud'. Forfattet en sen aftentime af en stakkels kollega, der på gerningstidspunktet sikkert har syntes, at det var genialt. Et andet sted så jeg den formentlig fuldt korrekte rubrik ' Atomkrig vil skabe kaos i landbruget'. JEG LOVEDE at vende tilbage til formiddagsbladenes overskrifter, som vi efter nogle læseres opfattelse sagtens kan matche. Det har jeg tænkt mig at modbevise: I 1998 stod en ansat ved hoffet tiltalt for blandt andet at have stjålet et præparat mod svamp fra prins Joachim og prinsesse Alexandra. Dagen efter lød Ekstra Bladets overskrift: ' Bøsse stjal prinsessens skedecreme '. Den kan vi altså ikke hamle op med. bjarne.schilling@pol.dk