Indrømmet. Det er ikke enkelt. Hver dag skal redaktionen træffe afgørelser om, hvad der er vigtigt. Hvilke artikler skal i den trykte avis, og hvad skal prioriteres højest. Især i udlandet er der mange begivenheder, som kan være både omfattende, væsentlige og have katastrofale konsekvenser. Og der er ikke spalteplads i papiravisen til at dække dem alle. Men når det er sagt, er der ikke nogen undskyldning for Politikens mangelfulde og alt for sene dækning af brandkatastrofen i Grækenland. Som en læser skrev i mandags (27.8.) til redaktionen: »Det er mig helt uforståeligt, at Politiken har dækket denne forfærdende katastrofe så sparsomt«. Læseren var nødt til at købe Berlingske Tidende for at blive »bedre orienteret«. Og læseren konstaterede, at om søndagen havde Berlingeren en stor henvisning på forsiden om brandene foruden to sider inde i avisen, mens Politiken kun havde en note. Om mandagen havde Berlingske også to sider, mens Politiken havde en tredjedel side. Konklusionen fra læseren var dyb undren: »Et brændende Grækenland, et land som danskerne elsker at holde ferie i, og et land fyldt med oldtidsminder, vor kulturs vugge, som nu er truet af flammehave ude af kontrol. Jeg undrer mig over redaktionens disposition af stoffet«. Jeg undrede mig også. Godt nok satser Politiken efter sidste års omlægning især på såkaldt indbliksjournalistik. Men indbliksartikler skal stadig være aktuelle og uddybe nyheder. Alligevel havde andre medier en klart bedre dækning af brandene i Grækenland. Så hvad er årsagen? Er det et symptom på, at avisen generelt er gået i nyhedsdvale – med henvisning til, at der altid kan skrives en indbliksartikel bagefter? Eller var redaktionen simpelthen ikke hurtig nok til at fatte katastrofens omfang? Lad os først se på fakta. I avisen lørdag (25.8.) var der en note om fire omkomne ved skovbrande i det sydlige Grækenland. Noten var baseret på nyhedsbureauet AP, og den var placeret i det såkaldte overbliksbånd øverst på udlandssiderne, som er nyheder, der dagen før er blevet offentliggjort på netavisen. Noten er kort, men indholdet er dramatisk. Situationens alvor beskrives. Der er erklæret undtagelsestilstand i flere områder, og en talsmand for brandmyndighederne kalder situationen for »dramatisk«. Indholdet burde få den første alarmklokke til at ringe hos redaktionen på Politiken. Men søndag (26.8.) i Politiken er der en endnu kortere note i overbliksbåndet. Teksten er til gengæld endnu mere dramatisk end dagen før. Mindst 44 meldes omkommet, og flere provinser er i undtagelsestilstand. Den græske ministerpræsident udtaler, at »vi gennemlever en usigelig tragedie«, og Grækenland beder EU om hjælp. Nu bimler alarmklokken. Og mandag (27.8.) er der for første gang en henvisning på Politikens forside til en egentlig artikel inde i avisen. Men kun på en tredjedel side og uden særlige indblikselementer. Den er en sammenskrivning af døgnets nye udvikling i brandene. Den er til gengæld dramatisk. Den græske ministerpræsident lover intens jagt på skurkene bag brandene, fordi flere brande mistænkes for at være påsatte. Brandvæsenets talsmand erklærer, at »ilden er nu løs i over halvdelen af landet«. Unægtelig en usædvanlig katastrofe. Dog er der dagen efter stadig ikke en artikel eller et bærende billede på forsiden. Tirsdag er der et lille billede i henvisningsspalten på forsiden af en statue omkranset af en ildrød himmel med et citat: »Overalt falder asken ned fra himlen«. Men altså ikke noget stort billede på forsiden. Inde i avisen er der dog for første gang en overbliksartikel med reportageelementer. Samt en artikel om konsekvenserne for danske turister i Grækenland. Først onsdag er der en reportage på forsiden med et billede af en kvinde, der lægger margeritter på stedet, hvor hendes fætter og kusine døde i flammerne. Samt to sider inde i avisen, hvor alle vinkler dækkes. Og en reporter fra avisen skriver fra Athen. En god og ordentlig dækning. Men først på sjettedagen af katastrofen – og samtidig også den dag, hvor Politikens netavis erklærer, at »brandfolk vinder over ilden i Grækenland«. Altså hvor katastrofen er ved at ebbe ud. Dette forløb karakteriserer ikke en nyhedsavis. Redaktionschef Jesper Friis er da heller ikke tilfreds: »Det er en ren tilståelsessag. Det er simpelthen ikke godt nok. Vi må aldrig læne os tilbage og undervurdere nyhedsstrømmen. Indbliksjournalistik er også nyhedsjournalistik«. Han fremhæver, at redaktionsledelsen er i gang med en række interne initiativer, der »skal sikre en fortsat stærk daglig nyhedsavis, som samtidig har en høj kvalitet med indbliksjournalistik på aktuelle begivenheder«. Heldigvis er brandene i Grækenland et sjældent eksempel på en mangelfuld dækning i Politiken af en stor, fælles nyhedshistorie. Generelt er avisen ikke gået i nyhedsdvale. Særligt hen over sommeren har der været adskillige nyheder i avisen, som har været med til at sætte dagsordenen i den offentlige debat. Men der er ikke tvivl om, at den trykte avis i perioder er mindre god på nyheder end på baggrunde, analyser og kommentarer. Og selv om Politikens netavis reagerer hurtigt på begivenheder med en række nyhedshistorier, hjælper det ikke den store gruppe af læsere, som udelukkende læser den trykte udgave af Politiken. De får udelukkende noter fra netavisen i toppen af enkelte sider i papiravisen. Her ligger en stor udfordring for den nye Politiken. Den interne diskussion på redaktionen er heldigvis allerede i gang. Kravet må være: flere nyhedshistorier – og selvfølgelig skrevet med indsigt.