Det er altid behageligt at få at vide, at man gør ti personers arbejde. Det er bestemt også rart, når folk tager for givet, at man ikke er korrupt. Begge dele var jeg udsat for i ugen før påske, da jeg var i Makedonien, det lille land på Balkan med 2 millioner indbyggere og på størrelse med Jylland, og som nok er bedst kendt for den årelange strid med Grækenland om retten til sit navn. Jeg var inviteret af EU-kommissionen for at holde oplæg på en konference om ejerskab i medierne, hvilket jeg bestemt ikke er ekspert i, og om selvregulering i pressen, som jeg til gengæld arbejder med hver dag.
Det var efter at have fortalt om jobbet, om Fejl og Fakta og om denne klumme, at en makedonsk journalist sagde, at de skulle bruge mindst ti af min slags alene på hans arbejdsplads, hvis de skulle leve op til god presseskik.
