Det kan nu komme til at tage et minut ekstra at tale med en journalist fra Politiken. For at færre fejl og misforståelser skal havne i avisen, er redaktionens etiske regler blevet ændret, så de rummer et afsnit om citat- og faktatjek.
Alle redaktioner er blevet hørt for at sikre, at regelsættet opfylder sit formål: at reducere antallet af fejl, samtidig med at det er praktisk anvendeligt i en hverdag, hvor deadline har det med meget hurtigt at blive en chokerende håndgribelig størrelse.




























