Hvis der fandtes et danmarksmesterskab i manglende begejstring, ville Pressenævnet i mandagshave sikret sig sejren. Da blev det 12 sider lange notat ’Egen drift-sager’ lagt på nettet. Det lyder tørt, og det er også synd at sige, at det sprogligt er et festfyrværkeri. Det er da heller ikke lysten, der har drevet værket.
Folketinget gav i 2013 Pressenævnet et bundet mandat: Det skal være langt mere aktivt og selv tage sager op i stedet for at vente på, at nogen klager over medierne, lød den klare ordre fra Retsudvalget.


























