Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læsernes redaktør: Den daglige fejlparade

Vil nogen købe et produkt, der flere end 1.500 gange om året er ramt af fejl? Svaret er tydeligvis ja.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal vi være ærlige, kan det være svært hver uge at finde et principielt presseetisk problem som emne for denne spalte. Også af den grund skal den i dag handle om den daglige rettelsesspalte, Fejl og Fakta. Den bliver til i et tæt samspil med læserne, men pladsen er kneben, så der er sjældent plads til at forklare prioriteringerne eller i det hele taget begrunde, hvorfor den ser ud, som den gør.

Fejl og Fakta har været i avisen siden 2001, da man oprettede stillingen som Læsernes Redaktør, og Søren Nielsen, der var den første, kunne lægge ud med at rette omtalen af embedet, fordi vi havde hævdet, at vi var den første avis herhjemme med sådan en funktion. Det fri Aktuelt kom først.

Spalten er i avisen alle hverdage året rundt, og med lidt hovedregning – hvilket som bekendt ikke er vores stærke side – er det lidt over 300 dage. Med omkring 5 rettelser om dagen vil det sige, at det på et år bliver til over 1.500 rettelser. Det er imponerende, at læserne alligevel hænger på. Desværre begår vi endnu flere fejl, for det er ikke alt, der opfanges.

Lad mig være den første til at indrømme, at det til tider kan blive småt. Det vælter ikke verden eller udgør et voldsomt presseetisk problem, at vi en overgang nærmest konsekvent kaldte skuespilleren Henning Moritzen for Henning Mouritzen. Men det er alligevel et spørgsmål om troværdighed, for hvis redaktionen ikke har styr på detaljerne – hvordan kan man så have tillid til substansen i journalistikken?

Læserne besidder en kolossal specialviden – der er specialister i ethvert tænkeligt emne ude bag brevsprækkerne – og de fleste journalister er på godt og ondt generalister. Vi er eksperter i formidling og forhåbentlig i kildekritik, men vi kan og skal ikke være inde i detaljerne i ethvert emne.

Læserne fortjener ros for at hjælpe, når redaktionen har trådt ved siden af, så vi i det mindste kan få rettet fejlen. At læserne kan have svært at mobilisere den store overbærenhed, kan man godt forstå, for selvfølgelig er det dybest set ikke i orden, at der er fejl i avisen. Det har bare i praksis vist sig umuligt at undgå, og så gør vi det næstbedste, vi kan: Vi retter. På nettet kan vi gøre det med det samme – i avisen skal vi desværre vente til dagen efter.

Man kan få en mistanke om, at ikke alle på redaktionen læser Fejl og Fakta

De fleste rettelser udspringer af, at en læser henvender sig – hyppigst på mail. Jeg sender mit standardsvar: Tak for din mail – jeg ser på sagen’. Det er så kort, at det nærmer sig det uhøflige, men jeg kan ikke skrive mere, før jeg har talt med journalisten eller andre implicerede. Jeg videresender derefter klagen – hvis journalisten ikke allerede har læst den, for hele redaktionen kan læse med i Læsernes Redaktørs indbakke – og stiller journalisten det omhyggeligt udtænkte spørgsmål ’Vil du kigge?’.

Det vil journalisten heldigvis som regel godt og svarer mere eller mindre slukøret, hvorefter jeg kan rette, hvis der da var en fejl. Ofte må jeg selv bedrive supplerende research. Belært af erfaring tjekker jeg alle oplysningerne, for det sker ofte, at journalisterne er for hurtige til at indrømme fejl, der viser sig ikke at være fejl. Det er ualmindelig kikset, når der er fejl i rettelserne, så jeg forsøger efter bedste evne selv at tjekke rigeligt.

LÆS OGSÅ

Man kan undre sig over, at fejlmængden altid passer til den afsatte plads. Lad mig indrømme, at sprogfejlene ofte bruges som elastik. Er der plads – eller er der af en eller anden grund underholdningsværdi – kan vi rette selv den mindste fejl.

Muligvis burde der rettes flere sprogfejl, for vores brug og til tider misbrug af sproget er tydeligvis noget, der optager læserne. Da vi for nogen tid siden skrev »ligge« i stedet for »lægge« i en billedtekst på forsiden, kom der over 130 klager!

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi skal altid rette, hvis redaktionen har begået alvorlige fejl, der kan anrette skade. Har vi for eksempel ikke hørt den angrebne part i en sag, eller har der været andre alvorlige presseetiske forseelser, skal det noteres – med en beklagelse. Det er overladt til mig at beklage på redaktionens vegne, selv om jeg arbejder uafhængigt.

Vi retter også faktuelle fejl – faste læsere vil kende klassikere som millioner, der skulle have været milliarder, og man kan også undre sig over, at der tilsyneladende ikke er huller i redaktionens uvidenhed, når det gælder Jyllands geografi.

Man kan få en mistanke om, at ikke alle på redaktionen læser Fejl og Fakta. Ellers var det umuligt for os at begå de samme fejl igen og igen.

Det var selvfølgelig bedre, hvis der ikke var over 1.500 fejl at rette hvert år – eller flere, hvis vi var mere nidkære – og der er selvfølgelig også en risiko for at bruge så meget tid på rettelser af småfejl, at Læsernes Redaktør, der er ansat til at holde den etiske fane højt, helt overser uheldige tendenser i journalistikken. Heldigvis kender læserne ikke blot forskel på ligge og lægge. De er også gode til at råbe højt, hvis etikken skrider.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden