Nørrebrogade forfalder i stilhed

En af mine yndlingscykelture går fra en kolonihaveforening på Amager til Nørrebro.

Gennem Lille Nokken, forbi nybyggerierne på Bryggen, langs havnen og hen over cykelbroen med den vidunderlige udsigt ud over byen. Ved Fisketorvet drejer jeg til venstre, kører forbi de hvide bygninger på Havneholmen, rundt om butikscenteret og over Dybbølsbro til Vesterbro.

På Vesterbro cykler jeg forbi de prostituerede, kører op ad Gasværksvej og under Det Nye Teater. Langs med søerne, der sender mig tilbage til Paris med de fine grusstier og træernes skygge. Så er jeg på Nørrebrogade, og så slutter det fornøjelige.

Siden man omlagde gaden for nogle år siden, har det været svært for biler at køre igennem. Cykelstierne er blevet bredere og vejbanerne er blevet smallere og levner kun plads til, at to busser kan passere hinanden.

Tanken bag omlægningen var god – færre biler i byen giver renere luft og mindre støj, og på sigt skulle det også kunne skabe mere byliv.

Der er nemlig et par problemer med Nørrebrogade, som betyder, at jeg sjældent fortsætter min tur ret længe, før jeg drejer ned ad en sidegade.

For det første er designet, skiltningen, malingen på asfalten og vedligeholdelsen af gaden og fortovene elendig. I begyndelsen kunne man undskylde det med, at omlægningen var et forsøg, men da Nørrebrogade fik permanent status som næsten bilfri, sminkede man liget lidt og lod gaden sejle sin egen sø.

Fra kommunens side sendte man dermed et signal om, at nok vil vi gerne gøre gaden mere fredelig, men vi ønsker ikke at bruge ressourcer på at gøre den smukkere.

Malet asfalt er ikke pænt efter kort tid, og de træer, man havde lovet at plante, er enten blevet hakket ned af bøller eller aldrig sat i jorden. Udsigten til en grøn og frodig gade lød ellers så lovende, men kommunen har ikke holdt sit løfte.

Det andet problem med Nørrebrogade er, at de forretningsdrivende blev så bange, da bilerne forsvandt, at de lukkede deres butikker med det resultat, at udbuddet er alt andet end spændende.

Det første stykke af Nørrebrogade ved søerne har stadig en boghandler, flere tøjforretninger, et par bagere og den slags, men længere ude svinger udbuddet mellem grønthandlere og kiosker, hvis facader aldrig bliver vedligeholdt, og hvis interesser i at skabe liv i gadebilledet virker totalt fraværende.

Masser af lokaler står tomme og til udlejning, og uanset om det skyldes et reelt omstningsfald eller handler om psykologi, så ligner Nørrebrogade en gade i provinsen, hvor butiksdøden hærger.

På Østerbrogade, Gammel Kongevej og Vesterbrogade kæmper butikkerne nok også for at overleve, men sammenlignet med Nørrebrogade har de tre gader et kæmpe udbud af forretninger.

LÆS ARTIKEL

Her ligger selvfølgelig også kiosker og grønthandlere, og det er fint, men her ligger også masser af tøjforretninger, cafeer, små og store supermarkeder, delikatesseforretninger og blomsterhandlere.

Og så ligner facaderne ikke lort, for nu at sige det ligeud, som de desværre gør på Nørrebrogade.

Omlægningen af Nørrebrogade har ødelagt livet på selve gaden, men heldigvis trives det glimrende i de små sidegader som Blågårdsgade, Elmegade, Guldbergsgade og Ravnsborggade.

Der er masser af potentiale, og man kunne sagtens forestille sig, at Nørrebrogade kunne udvikle sig til et grønt og spændende hovedstrøg. Det kræver bare, at politikerne og byens stadsarkitekt sætter sig ned og evaluerer Nørrebrogade og spørger de lokale, hvordan man kan få en smuk og levende gade.

Svaret er ikke at proppe bilerne tilbage, som de var før. Svaret er måske at gøre gaden ensrettet, plante flere træer, lave et facadeprojekt og afsætte penge til byfornyelse.

Der er planer om kvartersløft i dele af Nørrebro, men jeg frygter, at det vil gå uden om Nørrebrogade, for politikerne er vist ligeglade med, at gaden ligner en krigszone.