Tendensen er entydig: Danskerne flytter fra land til by.
100.000 alene de sidste 10 år. Over hele landet affolkes land, mark og provins, mens de store byer vokser. Men det sker ikke, fordi folk er trætte af skov, strand, mark og bumleveje. Tværtimod.
»Når vi spørger folk, så flytter de på grund af uddannelse og arbejde. De flytter altså ikke bevidst væk fra naturen, når de bevæger sig mod byerne. De vil faktisk gerne have naturen med derind«, fortæller Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, der i dag lancerer deres ’Det gode liv i byen’-kampagne.
Fonden vil med kampagnen uddele 100 millioner kroner til projekter, der fornyer byernes åndehuller. Det skal ske ved at opfordre byboerne til at komme med ideer til, hvordan allerede eksisterende parker, pladser, kanaler, springvand, havnefronter og lege- og sportspladser kan blive brugt bedre, gentænkt og istandsat.
Rapport: Op til 100.000 tomme boliger bør jævnes med jorden
»Mange gange bliver der lavet nogle rum i byerne af arkitekter og byplanlæggere, som er for pæne, polerede og parkagtige, som faktisk ikke bliver brugt. Det bliver for kedeligt, og der sker ingenting. Vi vil have fællesskabet i centrum, og så er det lige meget, om det er nyttehaver i Brønderslev eller skatehal i København«, siger Henrik Lehmann Andersen.
Nordea-fonden har lavet en undersøgelse blandt 1.514 danskere om deres adgang til og brug af grønne områder. 60 procent benytter dagligt, ugentligt eller flere gange om måneden offentlige områder med træer, græs, boldspil, sø, havn eller vandløb. 59 procent af byboerne svarer, at de bruger grønne områder til at komme væk fra larm, og 56 procent svarer, at de bruger naturen til at få en pause fra menneskemængden.
Folk bliver i byen
Specifikt adspurgt svarer 80 procent af byboerne, at det er vigtigere for deres livskvalitet at bo tæt på grønne områder end på caféliv. Den tendens kan Helle Søholt, partner i Gehl Architects, der er specialiserede i byplanlægning og urbane byrum, godt genkende.
»Demografien i byerne ændrer sig. Tidligere boede man i byen, mens man var ung og studerede, men nu er det især antallet af børnefamilier, der vokser i byerne. Derfor er der også et større behov for byrum, hvor man kan tjekke ud af den hektiske bystemning og få lidt ro. Og undersøgelser viser, at adgangen til grønne og blå friarealer kan reducere stress«, fortæller hun.
Men hvor meget livskvalitet og frirum kan man egentlig få for 100 mio. kr.?
»Man kan få en stor, ny Rådhuspladsen på 25.000 kvadratmeter. Eller man kan bruge pengene på at sætte en hel masse små projekter i gang og i hele landet, hvis man vælger det store ’signaturprojekt’ fra. Så kan pengene godt komme rigtig mange til gode«, mener Helle Søholt.
Matcher klimakravene
Hun pointerer i øvrigt, at byboernes længsel efter grønt og blåt midt i al den grå asfalt, fortove og beton i byerne spiller godt sammen med klimaforandringerne, der også kræver nytænkning.
Private skove kan højne folkesundhed
»Vi har haft meget nedbør de senere år. Derfor er der behov for at gentænke den måde, vi anlægger byrummet på. I 1990’erne skulle det hele være kinesisk granit og hårde overflader, men nu får vi brug for langsommere nedsivning af vand. Derfor skal vi begrønne byerne med gennemtrængelige overflader, så kloaknettet kan følge med«, siger Helle Søholt.
Alle kan indsende forslag til Nordea-fonden med ideer til forgrønnelse indtil 24. april 2014.
fortsæt med at læse
