Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Pauseplante. Bylivskassen med spiselige planter er i en måned parkeret midt i Absalonsgade. Nabohuset til galleriet er ved at blive renoveret, så det for tiden faktisk er en byggeplads og ikke en bil, der har måttet afgive en bås for den midlertidige bynaturs skyld.
Foto: Peter Klint

Pauseplante. Bylivskassen med spiselige planter er i en måned parkeret midt i Absalonsgade. Nabohuset til galleriet er ved at blive renoveret, så det for tiden faktisk er en byggeplads og ikke en bil, der har måttet afgive en bås for den midlertidige bynaturs skyld.

Arkitektur

Spiselig mikrobyhave erstatter parkeringsplads på Vesterbro

Oplivende, at rækken af parkerede biler bliver brudt af grønne blade.

Arkitektur

Biodynamisk dyrkede vækster som tomater, peber og fennikel rejser sig tæt og festligt op af høje plantekasser.

De omgiver en indre knækket passage med nicher, hvor man kan sidde på puder og snakke mellem duften af blomster og salat og tage en bid af planterne, hvis man vil.

De er alle spiselige.

Det hele er installeret i en trækasse, der er på størrelse med en parkeringsbås, og i en måned er den parkeret foran arkitekturgalleriet Leth og Gori.

’Instant City Life’ kaldes den af skaberne, landskabstegnestuen Vega, der har samarbejdet med Aarstiderne og overladt dyrkning og komponering af højbedenes vækster til gartneren Heiner Aldinger.

Invitation til fælles deltagelse

Det er blevet til en nyde-, nytte- og prydhave, hvor man kan hygge sig midt på en af Vesterbros mange tætte sidegader, der ellers ikke har set skyggen af grønne blade de seneste hundrede år.

Det er stærkt oplivende, at rækken af parkerede biler og byggecontainere bliver brudt af strittende bløde grønne blade og fine små bær og blomster. Man opdager, hvordan det groede i dette tætbyggede miljø får en til at sænke skuldrene og smilet til at vokse. Det er selvfølgelig, fordi der er tale om en undtagelse, noget nyt i gaden, som jo altid vækker nysgerrighed, men som her også har en indbygget invitation:

»Sæt dig på mig og slap af«, siger den øjeblikkelige bylivshaves bløde flader. Det er en stående invitation til fælles deltagelse i byrummet, som er helt fraværende i de parkerede bilers rumlige demonstration af privat ejerskab over det offentlige rum: »Kom mig ikke nær«, afviser bilernes skinnende overflader.

En prototype

Træet i havekassen er bæredygtigt nordisk træ fra Moelven, og finishen er hverken for rå eller for fin, den er, som man forventer af et godt udendørsmøbel.

Kassen er åben i siderne og tilbyder i sin siddeniche en lille grøn pause, hvor højbedenes vækster dækker for udsynet.

Der er tale om en prototype, som skaberne håber kan gå i produktion og udlejes af kommuner og private i kortere eller længere tid. Den kan stå alle steder, hvor der kan stå en bil.

På den måde kan man nemt se den indgå i Aarstidernes produktportefølje af kasser; når man først har prøvet grøntsagskassen og fiskekassen, kan man også lige nuppe en bylivskasse til indkørslen eller et andet befæstet areal, hvor man synes, der mangler lidt jordforbindelse.

Men det er nok snarere beboerforeninger, andelsforeninger og kommuner, end det er private i enfamiliehuse, der kan se pointen i for en periode at ofre en parkeringsplads til fordel for et stykke med byliv.

Værdien af prototypen er større end prisen på en lille bil, men hvad den ville koste at leje eller købe, hvis den kom i produktion, vides ikke. Der er endnu ikke lavet en forretningsmodel.

Vesterbro savner grønt

En stor del af kassens værdi i Absalonsgade er dens veritable fornyelse af lige netop dette byrum. Den vil ikke have samme effekt alle steder.

Vesterbro er den bydel, der allermest savner noget grønt og især nogle steder, hvor man ikke skal have penge op af lommen for at få lov at sætte sig ned og snakke.

’Instant City Life’ er en form for Guerilla Gardening, den antiautoritære bevægelse, der med happenings og aktioner skaber mangfoldige grønne områder i forsømte bydele.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her er tankerne om biodiversitet i lommestørrelse dog blevet tilpasset en model, hvor enkeltpersoner og foreninger kan arbejde sammen med myndigheder om at skabe nye små mikrohaver. Det er den pæne og lovformelige udgave af en begrønning af byerne, der vokser nedefra.

Kærlighed i byens rum

Den er også en del af den domesticeringsbølge, der skyller gennem byrummet i disse år. Man anskuer det fælles offentlige rum som en forlængelse af dagligstuen og forhaven og tager de aktiviteter, der tidligere var forbeholdt privatboligen, med derud.

Hvor lille og kortvarig den aktuelle installation end er, er den med til at skubbe denne brug af byens rum videre frem, og jeg vil ønske dem alt muligt held og lykke med det.

Jo flere tiltag, hvor nogen lægger energi og kærlighed i byens rum, jo bedre bliver det principielt for alle. Blot det ikke får halvprivat karakter og bliver så fint, at man er i tvivl om, hvorvidt man må bruge det, om rummet vitterlig stadig er offentligt.

En have er umiddelbart til langt større glæde end en parkeret bil, men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om alle føler sig lige inviteret af den, og om de mange lignende tiltag med økologisk havebrug i byerne medvirker til at få folk, der ikke tilhører den kreative klasse, til at føle sig fremmede i byen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce