Baggrundsmusik præger i uhyggelig grad det offentlige rum. Det samme gør de tilfældigheder, der bestemmer hvilken musik der spilles. Musikken er der ligesom bare, og det er bekymrende ofte komplet underordnet hvad den musik så egentlig vil os. For vi er for længst vænnet til, at det ikke gør nogen forskel alligevel.
Så længe der er tale om vestlig, mainstreamorienteret og gerne engelsksproget populærmusik frembragt efter 1960, stiller vi ingen kritiske spørgsmål. For musik skaber jo liv og atmosfære, ikke sandt, og vi er alle opdraget med, at vi accepterer det, der bliver serveret for os som et ubetinget gode, uanset om der er tale om popballader, disco, bluesrock eller country & western. Det gælder ikke mindst på restauranter og caféer, hvor man rent faktisk typisk opholder sig en halv time eller mere med den livsvigtige hensigt at indtage mad og drikke eller blot slappe af.
