Lyt til artiklen
Det offentlige rum er vi fælles om. Jeg elsker at færdes i det og allerhelst med propperne ude! Altså uden ørebøffer eller små fikse højttalere.
Byens lyde er mange og voldsomme: busser, børn, råbende cyklister, sværgende fodgængere, biler der skramler, vinden der fejer gennem gaden, og kommunen der fejer efter, telefoner der bipper, bobber og spiller en hel symfoni. Vi har altid skændtes om det herhjemme mellem generationerne: I kan da ikke være bekendt at lukke de andre ude! I kan da ikke bare sådan vælge virkeligheden (læs: de andre) fra. Jeg elsker metropolens lydbilleder og kan ikke lide at slå antennerne ind og blive tvunget ud i en retræte for at gemme mig bag ved min egen lydmur.
