Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)
Henrik Marstal

Skulle samfundet ikke hellere arbejde for at overflødiggøre behovet for prostitution?

Debatten om prostitueredes rettigheder accepterer blindt præmissen om den hellige, mandligt-heteroseksuelle kønsdrifts ret til at manifestere sig.

Henrik Marstal

De heroisk kæmpende kvinder på den mandlige seksualdrifts ikke videre ærefulde slagmark er ikke ukendte soldater, men derimod ukendte sexarbejdere. Ingen kommer nogensinde til at kende navnene på dem, fordi ingen er interesserede i det, og fordi der er alt for mange af dem til, at det giver mening.

Den ukendte soldat har gennem tiden fået masser af credit i form af statuer, taler, solid omtale i historiebøgerne, ubetinget sympati, masser af respekt, endda sange. Hvad får den ukendte sexarbejder? En krøllet femhundredekroneseddel og en lussing til farvel? Eller et sidste skud sæd ned i halsen før hun bliver sparket, slået eller måske endda dræbt af sin alfons eller en tilfældig kunde, hvis der ellers overhovedet er nogen forskel på de to?

Nej, ofte går det heldigvis ikke sådan, når en kunde køber sig til seksuelle ydelser hos en kvindeligt prostitueret. Men at det undertiden alligevel gør, og at risikoen for det altid er latent til stede, siger noget om hvilken uhyggelig magtubalance, der er på færde mellem de to parter. Det er imidlertid en omstændighed, der ikke rigtigt bliver fokuseret på i den gældende samfundsdebat, som bilder sig ind, at prostitution lader sig sammenligne med ethvert andet ufaglært erhverv man lige kan komme i tanker om.

KVINFO's direktør Elisabeth Møller Nielsen har ret, når hun i en artikel i organisationens webmagasin for nylig skrev: "Hvad der først og fremmest står på spil i dag er et nødvendigt opgør med den idealisering og idyllisering af prostitution, som også i Danmark tegner en meget stærk tendens i den offentlige debat."

Ser vi bort fra de få kvinder, som i en kort periode af deres liv vælger prostitution aktivt til for nysgerrighedens skyld, og ser vi bort fra de langtidsprostituerede, som følelsesmæssigt og åndeligt har lukket fuldkommen ned for at kunne være i jobbet, så er der sandsynligvis ikke mange, der kan leve med at være prostituerede uden store menneskelige omkostninger i den spaltning mellem jeg og krop, som hele tiden pågår.

Derfor er ikke mindst mange nyliberale kvinders forestilling om luderen som en 'entrepenant heltinde' et vrangbillede, frembragt af en magtfuld interessegruppes urealistiske bestræbelser på at legitimere deres eget virke ved at påberåbe sig fuldkommen gensidig respekt mellem kønnene på alle tænkelige områder. Men de har jo heller aldrig behøvet at prostituere sig, i hvert fald ikke korporligt.

Elisabeth Møller Jensen citerer i sin artikel den svenske forfatter Kajsa Ekis Ekman, der har udgivet en meget debatteret bog om prostitution. Ekman skriver, at den nyliberale orden "hader forestillingen om ofre, fordi det udsatte menneske peger på behovet for retfærdighed og et socialt sikkerhedsnet". Men hvis man fjerner opfattelsen af den prosituterede som et offer, fjerner man også forestillingen om , at der nogen, der gør andre til ofre. Og så er vi tilbage ved den idyllisering, som dikterer, at alle prostituerede har valgt deres hverv af ren og skær lyst til at glæde 10-15 mænd om dagen. En idyllisering, som senest har vist sit opportunistiske ansigt i primetime-tv i Borgen ved at fremstille en grum virkelighed selektivt, ensidigt og i forvrænget form.

Men som jeg tidligere har hævdet i et blogindlæg, har det ved Gud aldrig været meningen, at der på denne jord skulle findes utallige unge og voksne kvinder, hvis arbejdslod i tilværelsen skulle være at tåle fremmede mænd at overskride deres intimsfære igen og igen, med ar på sjælen til følge.

Prostitution er mildt sagt et erhverv i ubalance. For hvis det var så uangribeligt et erhverv, som mange gerne vil forstå det som, hvordan kan det så være, at ingen ved sine fulde fem kunne ønske sig at lade sin søster, veninde, datter, niece eller mor arbejde inden for det? Og hvis udvekslingen af sexydelser var så socialt accepteret, som mange gerne vil fremstille det som, hvordan kan det så være, at så godt som alle kunder går så helt usædvanligt stille med dørene angående deres tilbøjelighed?

Skulle nogen være af den modsatte opfattelse, står kommentarsporet til dette blogindlæg åbent for bekendelser af enhver art. For i så fald er det da vist på tide, at de formodentlig hundredtusindvis af gode, danske direktører, familiefædre, forretningsfolk, embedsmænd og andre, der måtte føle trang til det, begynder at berette om deres bedrifter i det offentlige rum. Naturligvis med navns nævnelse - det manglede da bare.

Ved at ville normalisere prostitution sender samfundet et signal til alle mænd og teenagedrenge om, at det er i orden at risikere at skade kvinder fysisk og psykisk, så længe man kan betale sig fra det. Samfundet sender endvidere et signal om, at magtrelationerne mellem kønnene sagtens kan være begrundet i, at den ene har penge, og den anden har brug for dem. Og det sender et signal om, at den mandligt-heteroseksuelle kønsdrift skal have lov til at udfolde sig præcist som den vil, uden anden regulering end hvor mange penge den enkelte mand - eller skulle man sige driftsforvalter - har til rådighed for at tilfredsstille den.

Fortalerne for normalisering af prostitution som erhverv accepterer alle blindt den præmis, at prostitution som sådan er uundgåeligt, fordi omfanget og karakteren af heteroseksuelle mænds seksualdrift ikke er noget, der kan eller bør stilles spørgsmål til. Det gælder eksempelvis præsten Katrine Lilleør, der i går i Berlingske helt tabte hovedet som energisk fortaler for normalisering af erhvervet ved at fremføre den opfattelse, at kvinder til alle tider har benyttet sig af muligheden af at prostituere sig. Og, tilføjede hun, "det er en reel overlevelsesmulighed, som den enkelte kvinde må have lov at vælge."

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg har ellers altid respekteret den kloge menneskekender Lilleør højt og er derfor desto mere målløs over hendes mangel på indsigt og empati. Hun burde som socialt engageret menneske vide, at alt for mange prostituerede enten er blevet tvunget til at være det, eller at de er blevet drevet til at vælge det som den yderste nødløsning i et liv på bunden af den sociale rangstige, fordi der ikke var andre valg. Jeg er også målløs over Lilleørs kynisme, når hun i sit indlæg kalder det for "forløjet moralisme" at hævde, at sex ikke er noget, man bør kunne købe sig til.

Jeg må spørge: Hvem er forløjet moralist her, Lilleør? Er det ikke snarere den, der verdensfjernt idylliserer sig frem til den prægtige tanke, at alle kan få den tilværelse de dybest set ønsker sig, hvis de ellers bare tager sig sammen? At alle uden videre kan skifte det komplet perspektivsløse fortov i Skelbækgade ud med en succesfuld og højt respekteret tilværelse som præst, forfatter og debattør, hvis de ellers bare gad? Lilleør praktiserer her en magtrelation, som på uheldigste vis kan minde om den kunderne benytter sig af.

Som modvægt til Lilleørs udsagn kunne man i Berlingske også i går læse sociologen Claus Lautrup fremføre en række argumenter mod, at prostitution skulle normaliseres. Blandt andet fremsatte han den mulighed, at samfundet kunne arbejde aktivt for at mindske efterspørgselssiden, altså nedbringe antallet af købere af seksuelle ydelser. Tanken har været fremsat fra andre sider, også af Elisabeth Møller Nielsen.

Det er en mulighed, som enhver, der bekymrer sig om de prostitueredes tarv, bør give sig selv tid til at tænke grundigt igennem. For det er ikke naturgivet, at den mandligt-heteroeseksuelle seksualdrift skal have lov til at manifestere sig i form af køb af seksuelle ydelser. Det er ikke naturgivet, at mænd skal have mulighed for at få dækket deres behov for intimitet eller deres behov for at være i kontakt med deres mest macho-agtige jeg ved sådanne køb. Og det er derfor heller ikke naturgivet, at seksualdrift skal kunne udleves i selskab med en person, man aldrig før har mødt og derfor heller ikke etableret blot et minimum af tillidsrelation til.

At disse antagelser desværre opfattes som naturgivet i store dele af debatten, er resultatet af en overleveret patriarkalsk dagsorden, som imidlertid ikke er kompatibelt med den ligeværdige relation mellem mand og kvinde, vi ellers i så mange andre sammenhænge søger at etablere. Men hvorfor er den mandligt-heteroseksuelle kønsdrift dog undtaget herfra - skyldes det frygt for konsekvenserne ved at inddrage den, eller er det bare ren og skær vane?

I stedet for at debattere normalisering af prostitution skulle vi hellere spørge os selv hvorfor et dominerende selvbillede stadig går ud på, at man(d) jævnligt skal betvinge en kvinde seksuelt for at blive bekræftet i sin manddomskraft. Og vi skulle også spørge os selv om ikke vi skulle skifte idylliseringen af prostitutionen ud med et mere realistisk billede af den? Det har eksempelvis kunnet lade sig gøre at minimere spirituskørsel i det danske samfund ved at afidyllisere fænomenet, oplyse om konsekvenserne af det og derved fremmane en mentalitetsændring på området. Selvfølgelig kan det samme lade sig gøre angående prostitution.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det ville kræve, at samfundet sendte et signal om at gøre sexkøb til noget, der er ikke blot er uncool, men også hjerteløst at benytte sig af, fordi det er en amoralsk handling at ville gøre sig til herre over en ubekendt kvindes krop og psyke mod betaling. Det behøvede ikke at ske ved at kriminalisere kunderne, men snarere ved hjælp af oplysning, fokus på kvindernes vilkår og kritisk debat om seksualdriftens status. Og det kunne ske ved, at danske mænd udviste vilje til selv at begynde at bryde vaneopfattelserne og ændre deres eget mind set derhen, at de næste gang det brænder på konsulterer deres egen samvittighed før de konsulterer deres pengepung.

NB: Om det er en urealistisk, naiv tanke at ville arbejde for at overflødiggøre prostitution i Danmark? Det afhænger vist af hvorvidt ønsket om samfundsmæssige forandringer til det bedre er reelt nok hos tilstrækkeligt mange. Naive eller ej.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce