Foto: Miriam Dalsgaard
Henrik Marstal

Manden er blevet reduceret til at være et køn

Den kønsneutrale mand findes ikke længere. Det er et skridt i den rigtige retning.

Henrik Marstal

Det patriarkalske blueprint, som forfatteren Hanne-Vibeke Holst blandt flere andre har identificeret i det moderne samfund, præger fortsat relationen mellem kønnene. Opfattelsen af hvad der giver social status og prestige er derfor stadig domineret af patriarkalske forestillinger - noget, som mange kvinder især inden for erhvervslivet paradoksalt nok bidrager aktivt til.

Men selv om de seneste års kønsdebat har gjort det klart, at blueprintet i den grad lider af alderdomstegn, forekommer forestillingen om en anden verdensorden end lige netop den patriarkalske at være langt væk.

Og dog: Ganske vist er det fortsat mænd, som beklæder de mest prestigefyldte og indbringende poster i samfundet. Men det er også mænd, der lever de mindst lykkelige liv, og blandt hjemløse, kriminelle og misbrugere er der en overvægt af mænd.

Det er især mænd, der døjer med at følge med i skolen, gennemføre uddannelser samt leve med tilværelsen som den er, også hvis den indbefatter forhold, andre ville betegne som værende 'lavstatus'. Og det er især mænd, som med alderen er mest tilbøjelige til at blive ensomme og socialt afsondrede.

Selv om disse fænomener ikke er ganske nye, har den omtalte kønsdebat afdækket hvordan mandekønnet derfor står over for nogle helt nye udfordringer i det 21. århundredes samfund. Mænd må således nu leve med, at deres køn ikke længere alene er et privilegium, men for mange af dem tillige en decideret risikofaktor.

LÆS MERE

Gennem de seneste 40-45 år er de sociale magthierarkier kønnene imellem delvist blevet udlignet, undertiden endda vendt på hovedet, sådan at det i stigende grad er mændene og ikke kvinderne, der nu må begrunde og retfærdiggøre deres domæner og positioner.

Rigtig mange mænd har ganske vist - og heldigvis - omfavnet disse ændringer både i privat- og arbejdslivet. Et godt eksempel er familielivet, hvor disse mænd i dag ofte er socialt forpligtede og bevidste familiefædre, der på lige fod med deres partnere har ansvaret for børneopdragelse, madlavning, indkøb og husførelse, og som eksempelvis ikke finder det problematisk at have en kvindelig chef.

Mange børn og kvindelige partnere lever derfor med en far eller mand, der har fraveget de partriarkalske mønstre, som deres egne fædre og bedstefædre kunne tillade sig at følge - og hvor det meste angående husførelse, opdragelse og sociale relationer blev overladt til konen alene.

Og når fædre før i tiden kunne tillade sig at komme træt og gnaven hjem fra arbejde og gemme sig bag avisen eller tv-skærmen i stedet for at taget del i madlavningen eller lege med ungerne, var det fordi manden som social kategori var en autoritet, der så sig hævet over forestillingerne om køn.

Den patriarkalsk betingede kønsneutralitet er nu på retur, og manden er i det tidlige 21. århundrede på godt og ondt blevet reduceret til - nogle ville måske i stedet sige: kvalificeret til - at være et køn på lige fod med kvinden

Den patriarkalsk betingede kønsneutralitet er nu på retur, og manden er i det tidlige 21. århundrede på godt og ondt blevet reduceret til - nogle ville måske i stedet sige: kvalificeret til - at være et køn på lige fod med kvinden. Netop det er en meget positiv konsekvens af de konstant pågående forhandlinger kønnene imellem gennem de seneste årtier.

Og det er et nødvendigt skridt i processen frem mod en ny fase i samfundsudviklingen, der formodentlig ligger endnu nogle årtier ud i fremtiden: Den strukturelle udligning af magtbalancerne kønnene imellem, som hidtil kun har fremstået som en utopi i velfærdssamfundet. Forskellen fra før og nu er, at mænds handlerum tilsyneladende er det samme som altid, mens kvindernes handlerum er derimod blevet udvidet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efterhånden som denne omstændighed har stået stadig mere klart, er ikke kun den institutionelle, men også den relationelle modstand mod forandringerne vokset. Antropologen Dennis Nørmark og kønsforskeren Hans Bonde er to af de skikkelser, der på det seneste har gjort sig bemærket på den front, og de har fået følge af adskillige aktive mandlige kommentatorer, som føler sig forpligtet på at forsvare deres køn og efter alt at dømme ofte taler på vegne af et helt køn, som de tilfældigvis selv tilhører.

Modstanden lader til at være affødt af oplevelsen af statustab, og den er derfor præget af både forbitrelse, frustration, forvirring, afmagt og vrede snarere end nøgtern faglighed eller selvreflektion. Det er karakteristisk for de fleste af disse mænd, at de opfatter ordet kønskamp helt bogstaveligt: For hvis kvinder får lov til at fylde mere, må det betyde, at mændenes gennem århundrede selvindlysende privilegium - at være det stærke køn i en grad, at det var kønsneutralt - nu er ved at være uigenkaldelig fortid?

Disse mænd er fælles om at føle sig snydt af det partriarkalske samfund, de voksede op i. For det opmuntrede dem til at indtage bestemte positioner og funktioner relateret til deres kønsneutrale status samt til at binde deres selvværd og identitet op på netop denne status. Derfor kræver de ganske enkelt deres tabte privilegier tilbage.

Og i parantes bemærket kan man formode, at det seneste års ophedede prostititionsdebat også har at gøre med, at modstanderne mod købesex nu også vil fratage den kønsneutrale mænd et af hans sidste privilegier.

Modstanden er måske nok forståelig, og den kalder derfor på berettiget opmærksomhed og debat i både det private og det offentlige rum. Men det er ikke derfor en modstand, der bør tages alvorligt som mere end netop et udtryk for en stærkt følelsesmæssig reaktion.

For den er uløselig forbundet med ønsket om at ville opretholde en patriarkalsk verdensorden - det vil sige en verdensorden, som trods dens dyrkelse især i erhvervslivet er i færd at blive udfaset og måske endda en dag helt afviklet.

Derfor har modstanden også brug for at blive grundigt modsagt - og her kunne forsøg på reformuleringer af det mandlige identitetsprojekt væk fra det patriarkalske være et godt sted at sætte ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad der vil komme i stedet for samfundets patriarkalske blueprint er det endnu for tidligt at sige noget om. Men det er nødvendigt med en ny position, der har afpatriarkaliseringen som et af sine formål, og som kommer til kræve sin kvinde såvel som sin mand.

Og at noget nyt er på vej, har den verserende kønsdebat givet ikke så få indikationer i retning af.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce