Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Henrik Marstal

DR må stoppe med at spille kvinder og mænd ud mod hinanden

Retorikken vedrørende 'mændene mod kvinderne' bliver mere og mere skinger.

Henrik Marstal

Vi lever i sandhed i tider med modsatrettede kønsdagsordener: Samtidig med, at kønnenes relativisering bliver dokumenteret af psykologer og fejret af queers og andre mennesker med oprigtige ønsker om at nuancere den stereotype modsætning kvinde/mand, bliver retorikken vedrørende 'mændene mod kvinderne' mere og mere skinger.

Det er ganske enkelt som om, at verden på én og samme tid bliver både klogere og dummere på hvad køn er for en størrelse.

Sidstnævnte tendens var i den forgangne uge i spil i flere nyhedsartikler, ikke mindst i forbindelse med nyheden om, at en række krisecentre til mænd er truet af akut lukning.

DR Nyheder satte fokus på problemet og bragte i den forbindelse en hjertegribende historie om en mand, der var kommet ud i en eksistentiel krise på grund af en skilsmisse med tilhørende økonomiske problemer. Et mandekrisecenter hjalp ham til at komme tilbage på ret køl.

Historien stod dog ikke alene: Den blev bragt sammen med en følgeartikel med overskriften 'Kvinder i krise får fire gange så meget støtte som mænd'.

Vinklingen på historien var den, at det ikke er rimeligt med så megen støtte til kvinder, når mændene ikke støttes lige så meget. En mandlig sociologiprofessor fra RUC gav vinklingen letkøbt legitimitet ved at hævde, at kvinders problemer generelt blev prioriteret højere end mænds, og at støtten derved blev skævvredet.

Problemet med denne vinkling var ikke kun, at regnestykket rent faktisk var fuldkommen forkert stillet op, sådan som komikeren og forfatteren Sanne Søndergaard også gjorde opmærksom på i et blogindlæg på Berlingske.dk i mandags. Problemet var også, at kvindekrisecentre blev fremstillet som om de var fuldkommen kompatible med mandekrisecentre.

Det er ganske enkelt som om, at verden på én og samme tid bliver både klogere og dummere på hvad køn er for en størrelse

Dermed blev det også klart, at DR Nyheder havde bedrevet tendentiøs journalistik: Artiklen så nemlig behændigt bort fra, at hvor krisecentre til kvinder udelukkende hjælper voldsramte kvinder, tager mandekrisecentrene sig af mænd med ondt i livet og altså ikke kun af voldsramte mænd.

Og hvor kvindekrisecentrene konstant må bruge ressourcer på at holde hævngerrige, vrede mandlige partnere eller ekspartnere væk fra centrene, er det ikke tilfældet på mandecentrene. Man kan spørge: Behøver krisecentre for mennesker med eksistentielle eller økonomiske problemer overhovedet være kønsopdelte?

Dertil kommer, at krisecentrene til kvinder har en ganske anderledes historik ved at være grundlagt langt tidligere end krisecentrene til mænd og derfor indlysende er mere etablerede. At mandekrisecentre er et nyere fænomen, kunne skyldes, at en patriarkalsk verdensorden historisk set har gjort det mere end almindeligt svært for mænd at forstå deres problemer som noget, de skal have udefrakommende hjælp til at løse. Det har taget lang tid for mandekønnet at få gjort op med denne vaneforestilling.

Men det egentlige problem ved DR Nyheders artikel var, at kvinder og mænd som sådan blev spillet ud mod hinanden ud fra den besynderlige logik, at mere til det ene køn må betyde mindre til det andet køn. Men det er både ukonstruktivt og fantasiløst, når medierne spiller med på den falske melodi om os/dem-retorikken angående kønnene.

Vi kan formodentlig alle blive enige om det uhensigtsmæssige i, at mandekrisecentre rundt omkring i landet står til lukning på grund af økonomiske prioriteringer, når centrene gør et godt og vigtigt arbejde for at få mænd i dyb krise hjulpet tilbage på ret køl. Og vi må alle opfordre kommunerne til at prioritere deres økonomiske ressourcer anderledes, så disse centre kan bibeholdes. Men hvad i alverden har det med kvindekrisecentrenes eksistensberettigelse og økonomiske forhold at gøre?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Svaret er: Intet.

At de to ting overhovedet bliver sammenlignet, har i stedet at gøre med en problematisk tendens til at ville opfatte relationen mellem kvinder og mænd som en indædt kamp om opmærksomhed og indflydelse. Det er hverken en særlig konstruktiv eller brugbar måde at ville forstå de dynamiske relationer mellem kvinder og mænd på. Det er en problematisk strategi båret af sensationslyst snarere end af realiteter. Mon det er DR Nyheders journalistiske vurderingsevner, den er gal med? Eller er artiklen blot udtryk for en generel tendens?

Uanset hvad er det en tendens, som journalister og meningsdannere bør holde sig for gode til at være en del af. Den engelske journalist og aktivist Laura Bates, der er initiativtager til den internationale hjemmeside The Everyday Sexism Project og blogger for The Guardian, siger det på denne måde: "Sagen er, at kampen mod kønsulighed ikke er en kamp mellem mænd og kvinder. Det er derimod en kamp mellem mennesker og fordomme. Og vi er nødt til at få alle med."

Jeg tror, at hun har fuldkommen ret.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce