Debatkulturens seneste pastelfarve ligger i kravet om, at vi skal tale ordenlig til hinanden. Vi må ikke råbe idiot. Heller ikke, når vi bliver vidner til den seneste langtirsdags 2025-plan og dens idioti, livsforringelser og absurde undskyldninger for løftebrud.

Som for eksempel når regeringschefen forlanger at have mulighed for at skifte politisk retning, fordi det ellers ville være at hælde cement ud over alting. Jeg ved ikke helt, hvordan det skal forstås. Det lyder dumt, men man skal måske holde sig fra at kalde det dumt. Især når man ikke kan få brikkerne til at falde på plads og muligvis selv er dum.