Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Morten Dahlin

Lad os vinke farvel til blasfemi- og racismeparagrafferne

Det har aldrig gavnet et samfund at gemme de intolerante holdninger væk.

Morten Dahlin

Onsdag den 7. januar vil stå printet i vores hukommelse i lang tid. Det usle terrorangreb på det franske satiremagasin Charlie Hebdo har chokeret langt ud over Frankrigs grænser. Den bestialske terroraktion er et direkte angreb på ytringsfriheden, på demokratiet, ja på selve det fundament som de vestlige samfund bygger på. Det kan ikke fordømmes kraftigt nok.

Som et stærkt signal på solidaritet og opbakning til ytringsfriheden var der da også næsten 4 millioner franskmænd på gaden og demonstrere søndag den 11. januar. Alverdens regeringschefer var ligeledes samlet i Paris for at vise deres støtte.

Der synes altså tilsyneladende at være en stor opbakning til kampen for retten til at ytre sig frit. Nu må det da også være tydeligt for enhver, at ytringsfriheden for alvor er truet.

LÆS SIMON EMIL AMMITZBØLL

Men hvordan står det til herhjemme i Danmark? Er der mere vi kan gøre for at promovere den ytringsfrihed, vi sætter så stor pris på? Ja, det er der faktisk.

I dansk lovgivning findes nemlig både en blasfemi og en racismeparagraf.

Jeg mener ikke, at man kan forsvare at indskrænke folks ret til at ytre sig frit med henvisning til andres religiøse følelser

Blasfemiparagraffen (§ 140 i straffeloven) lyder således: »Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«

Straffelovens § 266 b, populært kaldes racismeparagraffen, lyder således:

»Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.«

LÆS LEDER

Blasfemiparagraffen er kun blevet anvendt ganske få gange, sidst i 1946 hvor et dansk par iklædt præstekjoler døbte en dukke til et karneval. De fik en bøde. Racismeparagraffen har været anvendt flere gange, og alene mellem 2000-2011 blev 41 personer dømt efter straffelovens § 266 b.

Jeg mener, det er på tide at vinke farvel til disse paragraffer. Det er der to grundlæggende årsager til:

1) De begrænser ytringsfriheden og den frie debat. Jeg mener ikke at man kan forsvare at indskrænke folks ret til at ytre sig frit med henvisning til andres religiøse følelser. Man skal simpelthen ikke kunne idømmes en straf for at sige sin holdning (så længe man ikke overtræder injurielovgivningen, samt straffelovens paragraffer om chikane, trusler og opfordring til vold etc.). F.eks. er det fuldstændig til grin, at digteren Yahya Hassan er blevet anmeldt for racisme for tidligere udtalelser i avisen Jyllands-Posten.

2) Det har aldrig gavnet et samfund at gemme de intolerante holdninger væk. Det skaber kun yderligere ekstremisme at afholde personer med afstumpede holdninger fra at deltage i den offentlige debat. Ved at lade dem komme til orde får man derimod eksponeret dem og deres vanvittige synspunkter for den danske offentlighed. Jeg tror på, at danskerne er kloge nok til at afvise racister, homofober etc. som det de er: Tossede.

Det ville derfor klæde Christiansborg, hvis man, i efterdønningerne på et af de mest voldsomme angreb på ytringsfriheden, tog skridtet fuldt ud og udvidede ytringsfriheden i Danmark.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce