Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Morten Dahlin
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afliv myterne om SU én gang for alle

Her er de værste og mest sejlivede myter om SU, som fremføres i medierne for tiden.

Morten Dahlin
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen har fremlagt et forslag til en reform af Danmarks SU-system. Det har fået diverse studenterforeninger og venstrefløjspolitikere til at fare i flint.

Danske Studerendes Fællesråd kalder det et »massivt angreb på vores levegrundlag«, mens SF-formanden Pia Olsen Dyhr kalder det et »generationstyveri«.

Der er, vanen tro, også indkaldt til demonstrationer mod regeringens SU-planer.

Selv om Danmark har højere SU end f.eks Finland, så er vi markant dårligere til at bryde den negative sociale arv

Oven på disse svadaer kunne det måske være rart med lidt fakta. Hvis vi tager udgangspunkt i en udeboende studerende på en videregående uddannelse, har regeringen foreslået følgende:

SU-stipendiet nedsættes fra 5.100 til 4.300 kroner (efter skat), og gives fremadrettet udelukkende i den normerede studietid. Til gengæld bliver fribeløbet hævet med 1000 kroner, mens lånemuligheden forøges fra 3.000 til 4.300.

FORMAND FOR DJØF STUDERENDE

Lånet bliver tilmed gjort rentefrit under studietiden. Derudover får nyuddannede et særskilt beskæftigelsesfradrag på op til 17.000 kr. de første 3 år efter afsluttet uddannelse i tillæg til det eksisterende beskæftigelsesfradrag.

På trods af ovenstående har der i debatten om SU spredt sig en række sejlivede myter, som ofte fremføres i medierne. Herunder vil jeg forsøge at aflive de tre værste:

1) Høj SU øger social mobilitet

Et af de mest brugte argumenter i SU-debatten lyder på, at det høje danske SU-niveau øger den sociale mobilitet. Udfordringen med dette argument er blot, at der ikke kan føres bevis for det. For selv om Danmark har højere SU end f.eks Finland, så er vi markant dårligere til at bryde den negative sociale arv.

Samtidig viser en undersøgelse fra Tænketanken DEA, at det langt mindre generøse SU-system i Norge »har øget bachelorproduktionen og øget studiefremdriften uden at reducere den sociale mobilitet i uddannelsessystemet«. Samme konklusion kommer fra OECD, der placerer Danmark i den dårligste tredjedel af OECD-lande, når det handler om at opnå et højere uddannelsesniveau end ens forældre.

I dag kan man få 71.292 kroner i SU-stipendier i Danmark. I Norge kan man få omkring 33.000, mens man i Sverige må nøjes med ca. 22.500

2) SU-systemet vil blive lagt i ruiner

Når man følger debatten om SU, får man hurtigt det indtryk, at det danske SU-system vil blive lagt i ruiner, hvis regeringens plan gennemføres. F.eks. fik SF’s gruppeformand Jacob Mark udtrykt, at regeringens forslag vil »slagte hele SU-systemet«.

Intet kunne dog være mere forkert.

I dag kan man få 71.292 kroner i SU-stipendier i Danmark. I Norge kan man få omkring 33.000, mens man i Sverige må nøjes med ca. 22.500. Den danske SU er altså mere end tre gange højere end i Sverige og mere end dobbelt så høj som i Norge.

Der er altså intet belæg for påstanden om, at et studiejob forlænger studietiden

Selv efter reformen vil en dansk studerende få over 28.000 mere om året end en studerende i Norge.

POLITIKEN SPØGER UNGE

Derudover vil lånemulighederne også være langt mere generøse end i vores nordiske broderlande. Der er altså ikke tale om, at SU-systemet bliver lagt i ruiner eller »slagtet«.

3) Mere studiearbejde fører til langsommere gennemførselstid

En del af regeringens SU-plan består af, at forhøje fribeløbet med 1000 kroner. Ifølge Danske Studerendes Fællesråd er studiearbejde dog ikke kun positivt, fordi det får folk til at bruge længere tid på deres studier. De er nemlig »nødt til at nedsprioritere deres studier for at kunne passe deres arbejde«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Problemet er bare, at påstanden ikke passer.

DEA har analyseret studiemønstre for flere end 135.000 studerende og finder at »bachelorstuderende med både SU og studiejob ikke bliver mere forsinket end studerende med kun SU«.

Faktisk konkluderer de, at »bachelorstuderende med et studiejob ligefrem hurtigere end deres studiekammerater, som kun har SU«.

DEBATTØR

For kandidatstuderende har DEA konkluderet, at når man tager højde for forhold som gymnasiekarakterer, køn og antal børn »er kandidatstuderende dog lige så hurtige som deres studiekammerater med kun SU. Det er således ikke studiejobbet, som forsinker de kandidatstuderende«.

Der er altså intet belæg for påstanden om, at et studiejob forlænger studietiden.

Det er helt fair at gå imod regeringens SU-justeringer. Men så skal man gøre det på et oplyst grundlag og uden at fremhæve falske myter, der intet hold har i virkeligheden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden