Der gik et chok gennem mange partier den dag i 2011, da Thyra Frank offentliggjorde, at hun stillede op til Folketinget for Liberal Alliance.
'Den pæne dame. Jeg var sikker på, at hun var en af vores, for jeg har haft så mange gode snakke med hende. Vi er jo enige om alt. At vi skal have kvalitet og nærvær og ledelse og lidt rødvin til de gamle', lød det hikstende på Christiansborg.




























