Det skal ikke hedde sig, at det kun er regeringen, der tør blive uvenner med landets borgmestre! Eller mere præcist: som tør komme på tværs af en håndfuld velbjærgede nordsjællandske konservative borgmesterkæder og en lille gruppe kronisk sure lokale S-høvdinge (læs Arne Boelt i Hjørring). Jeg melder mig hermed ind i konkurrencen, og jeg agter at vinde, for jeg er parat til at lægge mig ud med ca. 90 procent af landets bykonger. I kan bare komme an.
I modsætning til statsministeren vil jeg ikke kaste mig ud i langstrakt spin, hvor jeg indkalder verdenspressen til et interview om alle de penge, jeg vil sende ud af Københavnstrup. Som Frederiksen sagde til Avisen Danmark i januar: »Det er netop her, det er allermest interessant at være statsminister. Med udligning er vi inde i et meget kompliceret maskinrum, hvor man kan flytte rundt på afgørende ting. Det er faktisk med en lidt bemærkelsesværdig entusiasme, at jeg nu starter den proces«. Hvor er det dog betænksomt af statsministeren at fortælle os dødelige om sin bemærkelsesværdige entusiasme. Det kunne jo være, vi overså den. Af hjertet tak!
