Der er farligt ude i virkeligheden. Man risikerer at blive klogere. Og for en gangs skyld ved jeg, hvad jeg taler om. Sådan da. For jeg har været i praktik som skoleleder. Torsdag i den forgangne uge troppede jeg op på Måløvhøj Skole i Ballerup Kommune. Tornystret proppet med højt humør og ikke mindst fuld af gode spørgsmål om, hvordan skolen håndterer genåbningen. Især om, hvorfor Kommunernes Landsforening har haft så travlt med at sige, at det ikke er praktisk muligt at gøre plads til de store elever.
Det hele afstedkommet af, at jeg på Twitter havde formastet mig til at spørge, om man havde hørt om begrebet aftenskole. Det faldt halvdelen af landets skoleledere samt borgmestre og bureaukrater for brystet. Sådan føltes det i hvert fald. Er der virkelig ikke en nedre grænse for idioti i den offentlige debat? Summa summarum: Der kom et ’frækt’ tilbud fra den socialdemokratiske mønsterkommune i hovedstadens udkant. En kommune, som stortrives med sin lune placering i grænselandet mellem Vestegn og Nordsjælland. Hvor græsset er lige grønt og velklippet i alle naboers haver.
