0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Noa Redington efter praktik som skoleleder: Vi skal have de store elever tilbage i skolegården – hurtigt

Vi står med en epidemi, der meget vel kan løbe resten af året. Derfor er det vigtigt, at regeringen fremlægger gennemarbejdede scenarier for coronaudviklingen i Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
Noa Redington
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Noa Redington
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er farligt ude i virkeligheden. Man risikerer at blive klogere. Og for en gangs skyld ved jeg, hvad jeg taler om. Sådan da. For jeg har været i praktik som skoleleder. Torsdag i den forgangne uge troppede jeg op på Måløvhøj Skole i Ballerup Kommune. Tornystret proppet med højt humør og ikke mindst fuld af gode spørgsmål om, hvordan skolen håndterer genåbningen. Især om, hvorfor Kommunernes Landsforening har haft så travlt med at sige, at det ikke er praktisk muligt at gøre plads til de store elever.

Det hele afstedkommet af, at jeg på Twitter havde formastet mig til at spørge, om man havde hørt om begrebet aftenskole. Det faldt halvdelen af landets skoleledere samt borgmestre og bureaukrater for brystet. Sådan føltes det i hvert fald. Er der virkelig ikke en nedre grænse for idioti i den offentlige debat? Summa summarum: Der kom et ’frækt’ tilbud fra den socialdemokratiske mønsterkommune i hovedstadens udkant. En kommune, som stortrives med sin lune placering i grænselandet mellem Vestegn og Nordsjælland. Hvor græsset er lige grønt og velklippet i alle naboers haver.

»Det kunne jo være, du opdagede noget«, som kommunaldirektøren håbefuldt og konstruktivt skrev. Og da jeg ved, at praktikpladser er en af de største mangelvarer i Uddannelsesdanmark, var det bare om at sige ja. Blev jeg klogere? Absolut. Men først en mellemanalyse.

Som led i første fase af projekt ’genåbning af Danmark’ blev det besluttet, at 0.-5. klasserne skulle tilbage til skolebænken. Det er mange elever og ikke mindst forældre taknemmelige for. Det er umuligt at arbejde hjemmefra med små banditter om benene. Vigtigere: Børnene savnede deres venner. Og måske vigtigst: Vores skoler er afgørende for, at de mest udsatte børn bliver hjulpet igennem en dagligdag, der ikke altid er lige let.

Men hvad med de store? Dem var der ikke plads til. Faktisk var det før påske lykkedes formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, egenhændigt at aflyse 9.- og 10.-klassernes afgangseksamen. I princippet var det ministerens beslutning. Men det står efterhånden tindrende klart, at Rosenkrantz-Theil ser det som sin vigtigste opgave, måske endda ligefrem sit politiske kald, at genoprette relationen til en lille gruppe utilfredse tillidsrepræsentanter i folkeskolen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter