Når nytåret snart bliver skudt ind, sker det forhåbentlig kun med løst krudt og store brede smil på Rådhuspladsen og omegn. Som det er læseren bekendt, har PET i samarbejde med den svenske søsterorganisation, SÄPO, anholdt fem formodede islamister, som er under stærk mistanke for at ville skyde løs på de ansatte i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Heldigvis, men ikke tilfældigvis, har vores dygtige folk i PET sat en stopper for terroristernes formodede planer. Det er ikke sjældent, at DF og regeringen er blevet bebrejdet vores stramme indvandringspolitik og strikse anti-terrorlove, men mon ikke der er nogle af vores kritikere, herunder i JP/Politikens Hus, der i dag tænker, at det ikke alle vores stramninger, der er urimelige? Men netop den frie diskussion om indvandringens konsekvenser, det rimelige i anti-terrorlovene og retten til at trykke denne eller hin karikaturtegning, er essensen i det planlagte angreb. For lige så rygende uenig, jeg til tider kan være med Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden i hans verdensbillede, lige så indædt vil jeg kæmpe for hans ret til at have det verdensbillede. Samtidig vil jeg og alle andre demokrater kæmpe for, at Kurt Westergaard må og skal tegne, håne, spotte og latterliggøre alle de profeter, politikere og meningsdannere, han lyster. Terroristernes mål derimod er det stik modsatte, de vil via tilfældig og uhæmmet brug af vold påtvinge alle andre deres dogmatiske tænkning. Desværre er der en stadigt voksende gruppe både indenfor og udenfor Danmarks grænser, der ikke deler min og andre vestligt orienterede demokratistøtters daglige kamp for at bevare vores højt elskede demokratiske styreform og dejlige kongerige, som er baseret på retten til at ytre sig frit, også når det gælder at berøre tabuer. Her tænker jeg ikke kun på de efterhånden hyppige terrorangreb, eller forsøg på samme, som vi ser i disse uger i både Stockholm, Amsterdam, London og nu København. Jeg tænker på, at der også i Danmark findes stærke kræfter, der vil demokratiet og friheden det ondt. Hizb-ut-Tahrir udfordrer åbenlyst vores demokrati og opfordrer til kamp mod danske soldater, fordi de vil et islamistisk rædselsregime over hele verden. Disse mennesker skaber derved grobund for terrorismen, og de italesætter en virkelighed indenfor hvilken, det er legitimt at ty til vold mod Danmark, danskere og mennesker, der befinder sig på givne steder, på givne tidspunkter, som terroristerne afgør, og de skubber dermed på de angreb, der skal foretages med mest mulig voldsudfoldelse. Men Al-Qaeda terroristerne, Hizb-ut-Tahrir og deres sympatisører er ikke alene. Der findes magtfulde aktører rundt omkring i verden, der sponsorerer og tilskynder til terror. Her tænker jeg på den syriske regering, som opildnede til afbrænding af den danske ambassade i landet under Muhammedkrisen. Jeg tænker på det Saudi Arabiske oliefinansierede diktatur, der sponsorerer mange farlige og ekstreme islamistiske grupperinger. Jeg tænker på det iranske regime, - der uden blusel smadrer ethvert tilløb til demokrati i landet og lader homoseksuelle hænge fra kraner og sponsorerer terror i hele verden -, som også tilhører de islamistiske regimer, der står bag terror både i Mellemøsten - og nu her i landet. Danmark står i dag midt i en terrortrussel, som der ikke er grund til at tro, vil forsvinde de næste mange, mange år. Tværtimod synes islamisterne at være på fremmarch mange steder, herunder i Danmark jævnfør Hizb-ut-Tahrirs åbenlyse opfordring til angreb på danske soldater. Det er derfor tid til, at vi smider sløret, som nogle mennesker stadig synes at have for øjnene, når det gælder islamisternes åbenlyse krigserklæringer. Det seneste terrorangreb, som blev forpurret i sidste øjeblik, bør virke som et wake up call, som bør inspirere til, at vi sætter en stopper for ethvert tilløb til terrorisme. Det er derfor på tide, at Rigsadvokaten og resten af Folketingets partier tager sig sammen og støtter Dansk Folkepartis krav om et forbud mod Hizb-ut-Tahrir. Vi har ikke længere råd til at udgøre et helle for terrorister eller deres sympatisører. Lad os håbe, at 2011 også bliver et år, hvor vores modige politifolk, soldater og redningsfolk stadigvæk kan sikre, at Danmark forbliver et fredeligt land. Jeg tror på, at det gode altid vinder til sidst. Godt Nytår! Med venlig hilsen Peter Skaarup