Politiken er et af Danmarks mest respekterede dagblade også på trods af, at det igennem de senere år har gennemgået en transformation fra at være et yderst oplysende organ til noget, der i hvert fald på lederpladsen, til tider minder mest om et talerør for bestemte politiske holdninger. Det er ingen hemmelighed, at der på Politikens redaktionsgange ikke altid hersker ubetinget glæde ved Dansk Folkepartis aftryk på dansk politik, selvom landet aldrig har været i en bedre form og forfatning. Men det er selvfølgelig tilladt at ønske sig mere. Hvad man til tider kan savne på Politiken i form af politisk neutralitet og nøgtern analyse opvejes ofte af talent. Her tænker jeg ikke mindst på tegneren, Roald Als, der i særklasse er en af Danmarks suverænt dygtigste avistegnere. Nu er det ikke sikkert, at det gavner hans karriere at blive skamrost af mig. Jeg vil derfor straks skynde mig at tilføje, at ingen kan have Roald Als mistænkt for at holde af DF, tværtimod. Det samme gælder for statsministeren, der af Roald Als ofte portrætteres noget karikeret som en hulemand med en kølle i hånden. Sjovt ser det ud, når Roald Als udfolder al sin politiske indignation i sin satire. Jeg vil aldrig gå så vidt til at betegne vores bredtfavnende og i reglen dygtige og driftsikre statsminister som en ”hulemand”, men jeg vil dog give Roald Als så meget kredit, at jeg tror, at der inde i Anders Fogh Rasmussen stadig banker et liberalt hjerte. Det kom senest til udtryk, da statsministeren lagde op til en skattekommission, der skal komme med forslag til omlægning af skattesystemet. Der blæser nye vinde over det borgerlige Danmark og det skyldes ikke mindst Ny Alliances genoplivning af den gamle liberale drøm om en flad skat. De Konservative øjner nye muligheder for liberale alliancer, og Venstres unge liberale løver slår sig i tøjret. Der er noget i luften. Dansk Folkeparti har gennem de seneste seks år spillet en konstant og positiv rolle i forhold til udviklingen af velfærdssamfundet. Vi har sikret, at ældrechecken er blevet et fast og uundværligt supplement til de svageste ældres pension, når V og K har villet sænke skatten på arbejde. Vi har sikret, at førtidspensionister får bedre forhold, hvilket også gælder for langtidssyge, når V og K har villet sænke skatten på arbejde. Dansk Folkeparti ønsker at bevare og udbygge velfærdsstaten, så den hele tiden udvikler sig i takt med befolkningens behov og ønsker - også selvom Ny Alliance hellere vil sænke skatten for de rigeste og spare hos de svageste. Det får ikke DF til at ryste på hånden eller opgive vores forsvar for velfærdsstaten. Det har derfor også været en noget blandet oplevelse for mig at betragte ærgrelsen i store dele af det normalt velfærdspositive miljø omkring Politiken, nu da Ny Alliance ikke får vetoret over velfærdspolitikken på grund af, at DF fortsat er tungen på vægtskålen. Jeg tror, at en del vælgere indså, at Dansk Folkeparti står meget centralt i dansk politik. Vi er naturligvis garanten for en stabil og rolig indvandringspolitik, der sikrer sammenhængskraften og som er den ubøjelige forudsætning for velfærdsstatens opretholdelse. Samtidig går det op for stadig flere danskere, at Dansk Folkeparti vitterligt har tilkæmpet sig rollen som regeringens sociale samvittighed. En stemme på DF er således en stemme for en stabil forbedring af velfærdsstaten til gavn for de svageste, samtidig med, at vi indgår i forlig, der skal sikre, at det til stadighed kan betale sig at arbejde. Derfor har Dansk Folkeparti også stemt for lavere skatter i bunden, så de lavest lønnede får mere ud af at arbejde. Skal der gennemføres en skattereform om nogle år, som statsministeren har lagt op til, er Dansk Folkepartis holdning klar. Vi kunne godt støtte en omlægning, der fjerner skatter på arbejde og lægger den over på forureningskilder. Men vi har en klar forudsætning og den er, at det ikke går ud over de svageste. Det skal ikke være sådan, at en enlig mor eller et pensioneret ægtepar ikke længere vil have råd til at tænde for varmen om vinteren, fordi der skal være råd til skattelettelser. Det er mit håb, at der på sigt vil opstå en erkendelse i bredere dele af befolkningen af, at Dansk Folkeparti spiller en stabiliserende rolle i den danske velfærdspolitik. Ved det afholdte valg gik de partier, der nærmest kun havde DFs udelukkelse fra indflydelse på programmet, tilbage. Omvendt markerede vælgerne - ved at give DF fremgang for fjerde valg i træk -, at det er uacceptabelt med den slags negative kampagner. Jeg opfordrer derfor til dannelsen af en ny velfærdspolitisk alliance, hvor alle partier og grupper i befolkningen skal være velkomne – også selvom de bekender sig til Ny Alliance – alle skal have en fair chance for at deltage. Det danske velfærdssamfund er under pres fra globalisering og politiske partier, der fokuserer udelukkende på den stærkestes ret. Dansk Folkeparti er garantien for, at Roald Als satiriske tegning af hulemanden Anders Fogh Rasmussen i liberalt vigør aldrig bliver til virkelighed.