Danmarks gader og stræder hærges af utilpassede indvandrerunge, ofte med muslimsk baggrund. Disse store drenge og unge mænd aldeles uden for pædagogisk rækkevidde. Årsagen skal findes i tidligere tiders uansvarlige indvandringspolitik, der som bekendt hævner sig via store ungdomsårgange, hvor en ikke ubetydelig del af de unge mænd ikke lader sig integrere. Der er nok ingen tvivl om, at majoriteten af de ballademagere, der sætter ild til containere, biler og sågar de skoler, som velfærdsstaten så generøst har stillet til rådighed for dem med ønsket og håbet om, at skulle bryde den sociale arv, er efterkommere af indvandrere, der aldrig rigtig satte pris på at ende i Danmark. Samtidig er forældrene til de utilpassede unge ofte passiviseret af de sociale systemer fra dag ét i Danmark. Disse forældre, som tilsyneladende har opgivet at være forældre for deres børn, har desværre kun respekt for én ting, hvilket er konkrete økonomiske sanktioner. Flere boligforeninger er begyndt at sætte indvandrerfamilier på gaden, når disse tillader en eller flere af deres sønner at sprede vold og terror i deres nabolag. Det virker, for det betyder, at de forældre, der har tilladt deres børns sociale deroute får mulighed for at tage deres liv op til revision, når de skal ud og finde en ny bolig. I forbindelse med de organiserede brande, der rettes mod skoler og andre centre for viden, må man konstatere, at det er et regulært angreb på den danske samfundsmodel og de vestlige oplysningsidealer, hvilket er yderst skræmmende. Forældrene til de unge gadebøller under 18 år skal mærke konsekvenserne af deres laden stå til. Det skal de ved, at der skæres i forældrenes overførselsindkomster således, at de reelt mærker en indkomstnedgang, selvom de måtte leve udelukkende af overførselsindkomster. Det vil samtidig gælde som en kraftig opsang til de kommuner, som i årevis har tilladt, at deres indvandrerfamilier er gået fuldstændigt i stå pga., at kommunen har ladet dem støve til på passiv forsørgelse. Meget kan endnu gøres, men vigtigst af alt er det at lade de passive familier mærke, at de har et ansvar for deres børns ansvar, herunder et erstatningsansvar for deres børns forrykte opførsel.