I disse tider, hvor det heldigvis er ved at blive accepteret på venstrefløjen, at indvandringen udgør et problem, der vil sætte sig spor i mange år frem og hvor tidligere tiders førende indvandringstilhængere skifter holdninger til sagen, som vi andre skifter undertøj, har Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven leveret varen. De seneste ugers uroligheder, hvor grupper af unge indvandrere har antændt alt fra containere over kolonihavehuse til solarier og pizzeriaer, er der gået en prås op for de fleste danskere. Der er noget riv rav ruskende galt. Integrationen som Søvndal, Auken, Ritt Bjerregaard og de mange andre venstrefløjskoryfæer lovede højt og helligt ville indtræde lige om lidt, er mislykket. Stadig større ungdomsårgange af overvejende muslimske mænd kommer til at gøre danskernes hverdag usikker. Vi har langt fra set den sidste opstand, hvor hele kvarterer har været holdt i et jerngreb af utilpassede børn og unge mænd. Senest er et pizzeria i Bramming blev udsat for et brandattentat med en ung kvindes død til følge. Det er en alvorlig situation vi står i nu. Grænserne for kriminel adfærd rykker med lynets hast. I dag kan man blive stukket ned for at gå med en hue på Strøget i København. Det er en uhyggelig tendens. Som følge af den eksplosive udvikling i kriminaliteten, ikke mindst blandt etniske minoriteter, har DF fået gennemført en tryghedspakke i forbindelse med finansloven, der skal dæmme op for den omsiggribende kriminalitet. Af vigtige elementer skal nævnes en særbevilling til politiet på 20 mio. kr., som politiet kan bruge til f.eks. vandkanoner, der kan sættes ind, når de unge uromagere sætter bydele i brand. Samtidig er det et effektivt våben til at bryde voldelige demonstrationer uden at skade nogen unødvendigt. Et andet vigtigt tiltag er at få sat et kommissionsarbejde i gang, der skal gøre det muligt at sænke den kriminelle lavalder. Som det er i dag bliver unge kriminelle under femten år automatisk sendt hjem til deres forældre, også selvom de har begået endog meget voldsom kriminalitet. Det skal snart være slut og i stedet skal der skabes sikrede institutioner (ikke fængsler), hvor de unge under kyndig pædagogisk vejledning kan mærke, at det har konsekvenser at begå alvorlig kriminalitet også selvom man ”kun” er fjorten år. Mestendels kunne man dog forestille sig sanktioner som samfundstjeneste, hvor den unge bliver sat til at fjerne graffiti eller på anden vis at rette op på den skade, som han selv har været med til at forøve. Endelig sætter vi et anseeligt beløb af til øget videoovervågning, der både skal virke præventivt og forbygge kriminelles lyst til at begå kriminalitet, når de ved, at de er under overvågning. Samtidig vil det gøre det meget ulønsomt at begå kriminalitet, fordi de kriminelle vil vide, at de højst sandsynligt vil blive fanget kort tid efter. Dansk Folkeparti har sikret politiet bedre arbejdsvilkår ved at forhindre en besparelse og samtidig ved at øge bevillingerne sørget for, at politiet kommer ud af finanslovsforhandlingerne med et plus på kontoen. Det er der også brug for i tider, hvor de kriminelles adfærd konstant rykker grænserne for, hvad vi som almindelige borgere i Danmark havde troet vi skulle opleve.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























