Det har vakt en del opstandelse, at Dansk Folkeparti har afvist, at kvindelige muslimske dommere såvel som alle andre dommere, må bære religiøse symboler som det islamistiske tørklæde, der i øvrigt slet ikke er klart defineret, som det ses nedenfor. Grunden er naturligvis ikke, at Dansk Folkeparti har noget imod den muslimske kvinde, men derimod finder det problematisk, hvordan hun bruges som ”fanebærer” for en politiserende religion, hvis stærkt troende medlemmer, er yderst vanskelige at integrere i et moderne samfund. Dernæst er det yderst problematisk, at den muslimske kvinde skal skilles ud som ”ærbar” og derved underforstået, så er andre kvinder ikke ærbare, hvilket kan få konsekvenser for disse jævnfør kvindesynet i den muslimske verden, der ganske enkelt ikke er acceptabelt. Det er muligt, at den opvakte læser tænker, at det med kvindesynet, bare er noget Dansk Folkeparti siger, fordi DF er skeptisk overfor den muslimske indvandring til Danmark. Men, nej. I en rapport fra FNs arabiske udviklingsforum står der følgende i sammenfatningen af rapporten: ”Køns ulighed betragtes generelt som en af de primære forhindringer for udvikling i den arabiske region”. Linket til rapporten, der beskriver, hvorledes den kvindelig halvdel af befolkningen i den i forvejen dybt underudviklede del af verden, holdes ude af samfundet, findes her: https://unp.un.org/details.aspx?pid=10100 Tørklædet og dets indskrænkning af kvindens frihed holder således ikke bare kvinderne, men hele eller store dele af den muslimske del af verden tilbage fra at blive udviklet jævnfør FN rapporten. Det er således nødvendigt at analysere, hvorfor muslimske kvinder skal holdes nede bl.a. ved hjælp af det tunge symbol fra tørklæder og hele vejen til burkaen. Nedenfor er en ganske neutral gengivelse af baggrunden for indhylningen af den muslimske kvinde fra internetleksikonet Wikipedia: