Først vil jeg takke for den store iver og det brede engagement, der er i min blog. Det er dejligt at se, at det politiske forsamlingshus er rykket fra den fysiske virkelighed til internettet, i stedet for helt at forsvinde.
Jeg kan som tidligere meddelt ikke svare på hvert enkelt indlæg, og det agter jeg heller ikke på noget tidspunkt at gøre. Dertil er der alt for meget at se til på Christiansborg og dertil er visse af indlæggene lidt for usaglige og platte. Jeg vil dog tage fat på de største kritikpunkter nedenfor samt supplere med en opbyggelig hilsen her efter at jeg er kommet tilbage efter ferie.




























