Foto: Thomas Borberg Selv ikke i mine sorteste øjeblikke havde jeg bare for et årti siden forestillet mig, at skyderier og knivstik blev en hverdagsbegivenhed i København. Vi har hele tiden sagt og været bevidst om i Dansk Folkepartis snart fjortenårige historie, at det multikulturelle eksperiment, som venstrefløjen startede med den totale udvanding af indvandringslovene i 1983, ville ende dårligt. Status i dag er, at det er gået så galt, at selv den danske venstrefløj, om end på skrømt, beder om at der skal ske noget på integrationsområdet. Når man går dem på klingen handler det om at ansætte nogle flere imamer til at udbrede noget mere islam, flere sagsbehandlere og pædagoger til reelt at overtage opdragelsen af de muslimske børn fra forældrene. Det er ikke det Villy Søvndal og konsorter siger, men det er det de reelt gør. Nu er det ikke sådan, at jeg påstår, at ingen indvandrere med ophav i det muslimske mellemøsten kan integreres. Slet ikke. Der er heldigvis solstrålehistorier og de centrerer tit omkring pigerne/kvinderne. Årsagen er så snublende oplagt, at ingen integrationseksperter har opdaget den. Vi hører nemlig gang på gang, at de stakkels ressourcesvage muslimske forældre er helt magtesløse overfor deres udadreagerende og ofte ret voldelige drengebørn. Men, de selv samme stakler har dog langt sjældnere problemer med at holde deres pigebørn hjemme fra nattelivet om aften. De har meget nemmere ved at få dem til at holde sig ude af kriminalitet og ballade. Hvorfor mon? Forklaringen er selvfølgelig den dybt patriarkalske og kvindediskriminerende opdragelse som muslimske børn – også i Danmark – ofte får. Drengene bliver groft sagt opdraget for lidt og overlades til sig selv og jungleloven på gader og stræder, mens pigernes mindste gøren og laden bliver overvåget ned i detaljen. Sågar iføres mange muslimske kvinder tørklæder og det der er værre for at skjule deres køn og seksualitet for – ja rigtigt gættet - at beskytte dem mod de muslimske drenges drifter – ikke fordi muslimer er født dårligere end os andre, men fordi opdragelsen i nogle muslimske kredse er så ulige fordelt på kønnene. Hvor meget jeg end glæder mig over, at mange muslimske piger klarer sig langt bedre i Danmark end deres mødre, og det er så sandelig en god nyhed, så må jeg blot konstatere, at udviklingen blandt drengene er tilsvarende dybt, dybt skræmmende. For ikke at sige totalt og aldeles uacceptabel. Lad mig lige slå fast for en god ordens skyld. En del muslimske drenge klarer sig fint i det danske samfund og bliver et aktiv. Men, når de falder ved siden af og bliver kriminelle, så gør de det med et brag. Situationen på Nørrebro er i skrivende stund helt og aldeles utålelig. Indvandrerbander patruljerer gaderne, skyder omkring sig på må og få og har reelt taget magten på gaden i hele kvarteret omkring Blågårdsplads. Det er helt og aldeles uacceptabelt, og vi skal reagere med de hårdest mulige tiltag i straffelovsmæssig forstand. Derfor har vi i Dansk Folkeparti fremsat et forslag, der kan lyde skrapt efter gammeldanske forhold. Men, jeg er om nogen trist over at konstatere, at det samfund jeg gerne så vi havde; det har vi ikke længere. De åbne grænser gør, at enhver tyvebande fra Østeuropa nærmest har frit spil her i landet. Den fuldstændigt ugennemtænkte og på mange måder vanvittige indvandringspolitik, som S, Socialistisk Folkeparti og det radikale Venstre gennemtvang frem til 2001, har nu nogle meget synlige konsekvenser i form af en voldseksplosion blandt de mandlige efterkommere af hovedsagligt muslimske indvandrere fra det uro- og voldsplagede Mellemøsten. Det står efterhånden ret klart, at det pædagogiserede danske strafferetssystem har en minimal, om ingen, præventiv effekt på mellemøstlige klanforbrydere, der åbenbart betragter de danske gader og stræder, som en bane, der skal kontrolleres på linie med dem, de kender fra deres voldelige nintendospil. Trods det, at vi bruger milliarder af kroner på resocialisering, familieprogrammer, integrationsudspil, jobstøtteordninger, speciallærere og massive pædagogiske foranstaltninger, så synes indsatsen at prelle helt af på en ikke ubetydelig gruppe unge mænd, hvis eneste mission efterhånden synes at være at sprede skræk og rædsel i deres beboelseskvarterer for at fastholde deres eget herredømme over det indbringende narkomarked. Og her det yderst vigtigt for mig at pointere: intet skader integrationen mere, slet ikke for de moderate og velintegrerede indvandrere, at en begrænset gruppe unge mænd med storhedsvanvid og afvigende adfærd, får lov at definere danskernes syn på mellemøstlige indvandrere. Derfor skal denne gruppe unge mænd stoppes! Konkret foreslår vi således, at straffeloven skal skærpes betydelig overfor notoriske voldsforbrydere. Ved tredje grove voldsforbrydelse, vil en kriminel skulle idømmes fængsel på livstid, når vores forslag kan samle flertal i Folketinget. Baggrunden for forslaget er oplagt. Banderne opererer nu som en parallelmagt, helt uden for samfundets kontrol. De responderer ikke på normal mellemmenneskelig kommunikation, men opfører sig som selvbestaltede vagtværn, hvor de opfører sig som warlords, der hævder deres territorium. Det vil vi ikke acceptere. Den udvikling har Dansk Folkeparti længe advaret imod; nu er det ulykkeligvis en realitet. Vi er derfor nødt til at sætte hårdt mod hårdt overfor de unge forhærdede kriminelle, som mange års forfejlet indvandrings- og integrationspolitik har fremavlet. Derfor vil vi kopiere den amerikanske ”three strikes and you are out” model, hvilket betyder, at efter tredje grove lovovertrædelse, så kommer man i fængsel på livstid (efter dansk målestok er livstidsstraf ikke hele livet men helt ned til 12 års fængsel afhængig af forskellige forhold, men det er en anden historie). Vi kan simpelthen ikke have notoriske voldsmænd til at rende rundt og sprede vold og rædsel i de danske gader og stræder. Med en sådan nødvendig lovændring, vil vi ganske enkelt sætte et loft over, hvor mange ofre, hvis liv en notorisk kriminel kan få lov at ødelægge. For nyligt forargede en ung vanekriminel hele nationen, da han på landsdækkende TV nærmest pralede med, hvor ligeglad og upåvirket han var af at skulle strafafsone i en sikret ungdomsinstitution. Samtidig fik han forklaret, ”at en ung kvinde, som han havde røvet, mens hun passede sit job på en tankstation, selv var ude om det, da hun bare kunne finde et andet job”. Her er der for alvor tale om et menneske, der reagerer aggressivt på en strafferetlig behandling, som ikke står mål med hans brøde. Han er ganske enkelt ligeglad med konsekvenserne, fordi der reelt ikke er nogle konsekvenser for ham ved at ødelægge et andet menneskes liv. Tre af de grove og så er det slut med det sjove! Jeg er overbevist om, at de hårde bandemedlemmer - uanset om det er rockere eller indvandrere - hurtigt vil indse, at det har endog meget store konsekvenser, hvis de vælger at gøre det til en livsstil at ødelægge andre menneskers liv. Det vil have en stærk kriminalpræventiv effekt på mennesker, der ikke længere kan nås ad fornuftens vej. Når først de personfarlige vanekriminelle er lukket inde på livstid, kan de ikke længere ødelægge andre menneskers liv, true vidner, terrorisere deres naboer og sprede utryghed og skade det samfund, som de lever i. Hårdere straffe skal ikke erstatte kriminalpræventivt arbejde eller tidlige forsøg på resocialisering. Tværtimod vil det kunne understøtte resocialiseringsindsatsen på et tidligt tidspunkt, da de unge vanekriminelle vil kunne se, at de har meget at miste, hvis de ikke retter ind. I dag er de nærmest ligeglade, fordi rygtet på gaden, desværre med rette, er at det ingen særlige konsekvenser får at smadre andre menneskers liv. Vort forslag om livstidsstraf efter tre grove personfarlige forbrydelser vil føre til, at kriminelle meget hurtigt vil indse, at det ikke er sejt at være en forhærdet voldsforbryder, fordi konsekvenserne er for alvorlige. I det hele taget er det på tide at bringe alvoren tilbage i det strafferetlige system i en tid, hvor gangstere spreder frygt og styrer og regerer i flere bydele med vilkårlig vold mod tilfældigt forbipasserende.