Sidste uges store samtaleemne var endnu en prekær voldsepisode, som helt sikkert vil gå over i den nyere danmarkshistorie, fordi den på en og samme tid er så grænseoverskridende og vanvittig. Jeg tænker her på den palæstinensiske fader i Vollsmose, der i forbindelse med en harmløs skole-hjemsamtale med læreren til hans datter i tredje klasse, gik fuldstændig amok og gennemtævede datterens lærer. Årsagen til palæstinenserens voldelige adfærd var ifølge medierne, at læreren ”tillod sig” at give hånd til den pige, som går i den tredjeklasse, han underviser. Som det er de fleste bekendt har det palæstinensiske folk valgt terroren og islamismens vej, frem for dialogens. Det betyder, at palæstinenserne i Gaza har valgt at lade sig regere af den islamistiske Hamas bevægelse, som blandt andet dikterer, at mænd og kvinder skal leve skarpt adskilt og at kvinder skal pakkes ind i tunge islamistiske gevandter og gemmes af vejen i et samfund domineret af køns-apartheid. Det er ikke til at sige med sikkerhed, om faderen der tæskede sin datters lærer på Abildgårdskolen i Odense, er erklæret islamist, måske inspireret af Hamas-bevægelsens terrorregime i Gaza. Det kan vi ikke vide med sikkerhed. Det vi derimod kan konstatere med en høj grad af sandsynlighed er, at det fuldstændige vanvittige overfald på læreren er endnu et trist eksempel på, hvor forfejlet flygtninge- og indvandringspolitikken har været og til dels stadig er. Der findes ganske enkelt mennesker, som ikke kan eller vil lade sig integrere i det danske samfund. Det er nærmest uforståeligt med en dansk opdragelse og normsæt i bagagen at leve sig ind i et primitivt afstumpet menneskesyn, der må ligge bag en faders voldelig adfærd, overfor en venlig skolelærer, der blot giver en elev et høfligt håndtryk. Det er decideret uforståeligt, men implikationerne af den handling er omfattende, og de kan være med til at forklare andre handlinger, som det også kniber med at forstå fra dansk side. Jeg tænker her på de fuldstændigt vanvittige angreb på politiet, når de passer deres arbejde i indvandrerghettoerne og ikke mindst på de helt uforståelige og uforklarlige angreb på redningsfolk i de indvandrertunge områder på Nørrebro, i Gellerup ved Århus og Vollsmose ved Odense. Hvis man indtænker angrebet på læreren ind i en sådan sammenhæng, kan det måske bedre forklares og forstås, som et generelt angreb på vestlige og danske frihedsidealer og grundlæggende normer og værdier for social acceptabel adfærd. For jeg må efterhånden konstatere, at jeg ikke mener, at der er meget forklaringsværdi i de klassiske ”sociale” udlægninger af en ikke uvæsentlig gruppe muslimske indvandreres alt for ofte aparte adfærd. At tæske en lærer sønder og sammen, fordi han giver datteren hånd, har jo ikke noget at gøre med økonomiske eller sociale forhold, tværtimod. En sådan handling må læses som et udslag af afgrundsdyb foragt for danske normer for god adfærd. Endvidere har jeg aldrig hørt om socialt svært stillede mennesker, som ikke er muslimer, der angriber redningsfolk, der er kommet for at hjælpe dem med at slukke brande og redde sårede mennesker. Det sidste er hverdagen i de muslimskdominerede ghettoer i Danmark og mange andre steder i Europa. Den dybt ulykkelige sag, hvor en tilfældig skolelærer bliver tæsket af en palæstinensisk far, som har bedt danskerne om at få lov til at komme hertil, er det sidste bevis i en lang tragisk række af beviser på, at indvandringen til Danmark skal reguleres benhårdt efter kriterier, der sorterer mennesker fra, som helt åbenlyst aldrig vil kunne tilpasse sig det danske samfund anno 2009. Med venlig hilsen Peter Skaarup