Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Peter Skaarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU’s angreb på vores ydelser truer velfærdsstaten

EU borgeres adgang til danske velfærdsydelser kan ende med, at vi afskaffer velfærdsstaten i sin nuværende form.

Peter Skaarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der foregår lige nu noget, man bedst kan beskrive som velfærdsstatens overlevelseskamp.

Mindre dramatisk kan jeg ganske enkelt ikke beskrive den ophedede debat, som pågår i både folketingssalen, i medierne og naturligvis i den danske befolkning blandt de mange borgere, der med forundring og bekymring kan konstatere, at EU-systemet truer den ene danske velfærdsrettighed efter den anden - ved at gøre dem fuldt tilgængeligt for de 500 millioner andre EU-borgere.

Sagen er, at de andre EU-borgere, der blot har en vis tilknytning til Danmark - også selvom denne er ofte kortvarig og tilfældig ift. den tilknytning, man traditionelt har skullet have til Danmark for at få adgang til velfærdsstatens ydelser - nu ret nemt og hurtigt kan få det. Det er ganske enkelt dybt udfordrende for vores velfærdssystem.

Nu tænker den opvakte læser måske, at nu giver ham DF’eren den fuld gas igen, helt så slemt er det heller ikke, og er det ikke bare medierne, der pisker en stemning op.

Jeg er bange for, at denne sag, som i virkeligheden er en kombination af mange sager, men som i bund og grund handler om, at vi i årtier har haft en yderst veludbygget og generøs velfærdsstat, som tog sig af alle med behov for det, nu er kommet under et gigantisk pres.

Årsagen er, at EU-systemet på en og samme tid løbende og uden tøven udvider sine beføjelser, mens EU også løbende bliver udvidet med stadigt fattigere og mindre udviklede lande og deres borgere, herunder Rumænien og Bulgarien, som nogle af de bedst kendte eksempler.

Velfærdsstaten er således presset af, at vi nu har hundrede af millioner af EU-borgere, som med fordel kan vandre til Danmark og tage kortere eller længere beskæftigelse til en givetvis højere løn end i hjemlandet og samtidig ret hurtigt kan få ret til via EU-systemet at få adgang til de lukrative danske velfærdsordninger, hvilket systemet naturligvis aldrig har været gearet til.

Lige nu går debatten mest på børnechecken, men snart gætter jeg på, at vi snart vil tale om dagpengeretten, som udenlandske arbejdere kan optjene her på blot tre måneder, mens danskerne skal bruge et år, hvis altså EU-borgeren har arbejdet tidligere i sit hjemland.

Jeg tør ganske enkelt ikke tænke tanken til ende i forhold til, hvad det kan medføre for vores dagpengesystem, hvis det her går hen og rygtes i eksempelvis store dele af Østeuropa og på Balkan. Blot kan man konstatere, at udbetalingerne af dagpenge til østborgere er tidoblet på blot fire år, hvilket bør give grund til bekymring for dagpengesystemets robusthed, hvis og tør jeg næsten godt sige, når denne tendens måtte fortsætte

Nu kan læseren så mene, at lidt dagpenge her, SU der og børnechecks til andre EU borgere, nok skal gå alt sammen. Det er jeg bare ikke helt sikker på, da al (EU)-logik tilskriver, at dette blot er begyndelsen, for vi har jo mange områder, hvor vi udstyrer danskere og derved åbenbart også alle andre EU-borgere med velfærdsrettigheder.

At dette ikke er noget, jeg blot finder på i forbifarten, underbygges af en på sin vis ret skræmmende artikel i dagbladet Arbejderen, hvor en liste på ikke mindre end 120 velfærdsrettigheder opremses – og disse 120 velfærdsrettigheder kan altså alle sammen være truet af, at andre EU-borgere har mere eller mindre fri adgang til dem. Læs selv, og vurder selv.

DOKUMENTATIONHer er de 120 velfærdsydelser, som EU truer (eksternt link)

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når vi således i DF foreslår, at Danmark får et velfærdsforbehold i EU, så er det altså på baggrund af nogle meget reelle risici vendt mod velfærdsstaten. Vi er således helt på linje med den britiske premierminister David Cameron, der ganske enkelt vil have genforhandlet dele af EU-samarbejdet, som netop berører medlemsstaternes ret til at have forskellige sociale systemer, uden at det behøver at betyde, at vi bare opgiver frihandelssamarbejdet, som stort set alle støtter.

Jeg skal ikke her give mig i kast med en længere juridisk udredning af, hvordan et velfærdsforbehold konkret skal udformes.

Alternativt kan EU udvikle sig i to hastigheder, hvor Eurolandene reelt danner en stat med fælles skatte-, velfærds og finanspolitik, mens vi andre står udenfor og primært deltager i frihandelssamarbejdet.

Det vil tiden vise, men jeg er bange for, at den pågående debat om østeuropæeres og andre EU borgeres ret nemme adgang til danske velfærdsydelser, er af den helt alvorlige slags, som må ende i, at vi enten får nogle forbehold eller afskaffer velfærdsstaten i sin nuværende form.

Det sidste bliver aldrig med Dansk Folkepartis accept, men et stort flertal af Folketingets partier sætter jo (stadigvæk) EU's interesser over Danmarks, så spændende, det bliver det i al fald.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden