Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Pia Olsen Dyhr
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folkeskolen skal være en bedre trampolin for børnene

Folkeskolereformen var et vigtigt skridt på vejen, men vi er ikke i mål endnu.

Pia Olsen Dyhr
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved festlige lejligheder plejer vi at slå på glasset, klappe os selv på ryggen og bekræfte hinanden i, at vi har en folkeskole i verdensklasse.

Vi har da også uden tvivl en af de bedste skoler i verden.

Men sidste sommer forlod en ud af seks elever folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik. Det skal vi gøre bedre.

Det skylder vi de drenge og piger, der ellers står uden de nødvendige færdigheder til at kunne tage den uddannelse og få det job, de ellers havde drømt om.

Folkeskolen skal være den trampolin, der skyder de unge op, så de kan gribe efter deres drømme, uanset deres baggrund. Folkeskolereformen var et vigtigt skridt i den retning. Den går ind og løfter især de svage elever.

LÆS KRONIK

Lektiecafeerne er et godt eksempel. De er afgørende for, at også børn uden klaver og meterlange bordreoler i hjemmet kan få den nødvendige hjælp til lektierne.

Når jeg tænker tilbage på min egen skoletid, ville det have gjort en kæmpe forskel for os, der ikke kom fra boglige hjem, hvis der havde været et sådant tilbud.

Er vi så i mål?

Nej, desværre kan vi allerede nu høre rundt omkring i landet, at den frivillige lektiehjælp ikke fungerer alle steder.

Blandt andet hører vi, at en enkelt voksen sidder med alt for mange børn og dermed er uden mulighed for at give den fornødne hjælp. Og så er vi jo lige vidt.

Vi er nødt til at sikre, at der er tilstrækkeligt med voksne – pædagoger og lærere – til at løfte opgaven. Og hvis det betyder, at der er behov for ekstra midler og hænder, eller det kan organiseres bedre, jamen så skal vi se på det.

Og nu er vi fremme ved noget centralt. For betyder det, at vi har lavet en reform, som er så god, at den ikke kan blive bedre?

Vi kan ikke vente med at justere reformen helt til 2020, som der er lagt op til. Vi må handle nu

Eller at vi ikke skal se på andre ting, der skranter i folkeskolen? Nej, naturligvis ikke. Vi skal gøre endnu mere for at smøre trampolinens fjedre.

Lad mig fremhæve inklusionen af elever med særlige udfordringer i den almindelige skole. Den er langtfra kommet godt nok fra start alle steder. Børn, forældre og lærere er blevet ladt i stikken.

De nødvendige ekstra ressourcer, som var tiltænkt, er ikke flyttet med over i folkeskolen fra specialtilbuddene. Det er ikke godt nok. Pengene skal følge den enkelte elev. Og det skal vi holde kommunerne fast på.

Vi fik på sidste finanslov sat en pose penge af til at styrke inklusionen. En begyndelse, men slet ikke nok. Jeg vil derfor fortsat presse på for flere midler og fokus på udfordringerne.

For det giver rigtig god mening at inkludere flere elever i den danske folkeskole. Men det må ikke blive en spareøvelse i kommunerne eller føre til udtynding af hjælpen til børn og unge med et fysisk eller kognitivt handikap.

Et andet eksempel, hvor det halter i dag, er ordninger med to voksne i klasserne. Ekstra støtte i timerne kan styrke undervisningen og sikre, at elever – særlig de udsatte – ikke tabes i timerne.

SF kæmpede for, at der skulle afsættes flere penge til det i forbindelse med folkeskolereformen, men kunne ikke samle opbakning til det. Så nu skal flere voksne i timerne ske på bekostning af undervisningstimer.

I de kommende år må vi se, hvor mange der rent faktisk har benyttet sig af muligheden. Og om der skal sættes flere ressourcer af til det.

Folkeskolereformen er altså et skridt i den rigtige retning.

Men vi kan allerede nu – efter det første år – se, at der er behov for justeringer. Det hører vi fra lærerne, forældrene, eleverne og flere fagfolk. Derfor mener jeg heller ikke, at vi kan vente med at justere reformen helt til 2020, som der er lagt op til. Vi må handle nu.

Forligskredsen bag reformen bør derfor samles og evaluere reformen allerede inden næste sommer. Der har reformen virket i 2 år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SF har allerede nu reserveret 1 mia. kr. af det offentlige råderum til de justeringer, der måtte være behov for. For vi kommer nok ikke uden om, at justeringer og forbedringer, ja de vil koste. Det håber jeg, alle er med på.

Men en ting er evalueringer, justeringer og flere penge. Noget andet er selve grundelementet i en vellykket reform og folkeskole. Og det er lærerne.

En god folkeskole er et af de vigtigste elementer i et stærkt samfund, der giver alle muligheden for at forfølge deres drømme videre i livet

Allerede for et år siden sagde jeg, at det faktum, at reformen blev rullet ud oven på en faglig konflikt, hverken var klogt eller klædeligt. Jeg vil gerne gentage, at det ikke bør udløse den højeste stilkarakter i de politiske historiebøger.

Og vigtigere: Det har ikke givet det bedste afsæt for folkeskolereformen og dermed vores børns skolegang.

Det er umuligt at gøre om i dag. Derfor har vi nu alle sammen et ansvar for at få reformen til at fungere.

For vi skal jo hele tiden nærme os målet om verdens bedste folkeskole. Så det ikke bliver ved skåltalerne.

Det skylder vi ikke bare de kommende 9.-klasser, der lige nu sidder ved eksamensbordet, men alle skoleelever – også fremover. Uanset deres baggrund.

En god folkeskole er et af de vigtigste elementer i et stærkt samfund, der giver alle muligheden for at forfølge deres drømme videre i livet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden