Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Pia Olsen Dyhr
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke og de rige lande løber fra regningen

Regeringen og Lars Løkke har svigtet sit løfte om, at klimabistand skal lægges oveni den traditionelle ulandsbistand.

Pia Olsen Dyhr
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man bevæger sig rundt i Paris gader i disse dage, mødes man af protester og plakater, der gør opmærksom på, at de rige lande igen er ved at løbe fra regningen. For når der i disse dage slås om en klimaaftale, så er det i høj grad også en kamp mod global ulighed og en helt skæv fordeling af goderne.

Derfor ser vi også allerede nu, at slåskampen endnu engang først og fremmest handler om, hvem der skal samle regningen op for, at de fattigste lande i verden skal sikre at deres vækst bliver grøn og sikre deres lande bedre mod virkningerne af den globale opvarming.

Men hvorfor skal vi hjælpe de fattigste lande med at betale dem for deres grønne omstilling? Kan de ikke bare selv svinge deres nationale Visa-kort?

Nej. Det har de ganske enkelt ikke råd til. Og det er heller ikke rimeligt og retfærdigt. Her er hvorfor.

To-tredjedel af den globale klimaforurening stammer fra privatforbrug såsom biler, køleskabe og vores elskede smartphones, viser rapport fra Oxfam. Og halvdelen af denne forurening står den bedst stillede tiendedel af jordens befolkning for. Det er blandt andet mig og sandsynligvis også dig.

Det understreger, hvem der har ansvaret for klimakrisen, og hvem der derfor også burde tage ansvaret for at rydde op. Og lad os være ærlige: Det ansvar skal vi tage på os, hvis vi skal sikre, at også fremtidige generationer kan leve på kloden.

LÆS OGSÅ

De mange tons CO2, som de bedst stillede udsender kan man forsøge at omregne til penge.

Og undskyld det bliver lidt teknisk. Men det er vigtigt:

Der er i dag ikke enighed om, hvor stor en skade 1 tons CO2 forårsager i de mange år det kommer til at opholde sig i atmosfæren, men flere eksperter er kommet med bud i omegnen af 250 kr. Holder vi os til det tal, forvolder den bedst stillede tiendedel af jordens befolkning klimaskader for noget i retning af 2.200 milliarder kroner hvert eneste år.

Jeg forstår godt de mennesker fra verdens fattigste lande, som protestere i Paris gader i disse dage. Det er kun rimeligt og retfærdig, at vi bidrager til det moderate krav om klimaskadeserstatning, som verdens fattige har fremsat

Det beløb kan man sammenligne med de 700 milliarder kroner, som ulandene har fået lovning på fra 2020 til finansiering af såvel udbygning af og omstilling til en grøn energisektor som til nødvendig klimatilpasning i form af diger og tilpasning af afgrøder. Det er altså et beskedent krav, hvis man sammenligner med ovenstående skadetal. Det behøver man ikke være økonom for at se.

Efter sigende er det en borgerlig dyd, at man skal stå til ansvar for sine handlinger. Det må også betyde, at de bedst stillede mennesker i verden betaler for den skade, som deres enorme klimaforurening forvolder. Og langt over halvdelen af alle danskere hører til de ti procent bedst stillede i verden.

Men det er desværre ikke en borgerlig dyd, som den nuværende borgerlige regering og det borgerlige folketingsflertal praktiserer. Tværtimod. Regeringen og Lars Løkke har svigtet sit løfte om, at klimabistand skal lægges oveni den traditionelle ulandsbistand. Det er dårlig stil – og svarer til at løbe fra regningen på restauranten efter et solidt måltid mad.

Så Løkke, vi kan og skal ikke løbe ikke for regeringen.

Jeg forstår godt de mennesker fra verdens fattigste lande, som protestere i Paris gader i disse dage. Det er kun rimeligt og retfærdig, at vi bidrager til det moderate krav om klimaskadeserstatning, som verdens fattige har fremsat.

Og så vil det også være klogt, for det kan bidrage til at vi får den klimaaftale i Paris, som vi alle sammen har brug for – fattig som rig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden