Det er nu, at risikoen for et ulovligt kollegaknald topper – det kan man læse i avisen og se på tv. Hvorvidt det rent faktisk forholder sig sådan, hvis man tager medierne ud af ligningen, kan jeg være i tvivl om. Taler vi om det, fordi det er en realitet, eller er det en realitet, fordi vi taler om det? Det er ikke utænkeligt, at vi her har et klassisk eksempel på en journalistisk vedligeholdt tendens.
Forstår mig ret, jeg fornægter ikke, at mangt et stjålet juleknald har fundet sted netop ved julefrokoster. Sprutten går ind, og forstanden går ud, som man siger. Til hverdag er vi professionelle og lader vores fjollede, løsslupne side blive hjemme i en skuffe sammen med seksualiteten. Men når arbejdspladsen indbyder til gratis mad og drikke, tager vi rensdyrgevir på og synger sjofle lejlighedssange. Lige fra januar sparer vi op til denne særlige lejlighed, og til julefrokosten får så al vores indestængte liderlighed lov at boble op til overfladen.
