I Danmark og i hele Europa er der lige nu en stor fortælling om angst. Det er en fortælling, der ikke kan overhøres. Den er i alle lande. Angsten råber ofte højt. Den kan være musestille, men den kan også marchere og svinge med faner, gå i takt, brænde flygtningehjem ned. Angstens første greb er som regel altid mindretal. Nogen skal være ansvarlig - lad det være et mindretal!
Her i landet har vi forsøgt at opbygge et samfund efter devisen, at få skal have for meget og færre for lidt. At leve i samfund med hinanden er også hele tiden at udvikle nye ideer til, hvordan et samfund skal tage sig ud.




























