For en uge siden spurgte jeg på min facebook-væg, om ikke nogle folkeskolelærere ville fortælle mig, hvad der egentlig var op og ned i debatten om folkeskolereformen og dens implementering. Er problemet virkelig så alvorligt som mange hævder? Eller er der bare tale om rigid fagforenings-modstand, der spænder ben for en på mange måder fornuftig reform?

Det fik jeg en lang række svar på. Både i den åbne debat-tråd og ikke mindst i min private indbakke. Ikke bare fra medarbejdere i folkeskolen, men også fra forskere, forældre og ansatte i ministerierne. De mange svar tegner et markant mønster, hvilket jeg vil komme tilbage til om lidt. Men først en lille forklaring på, hvorfor jeg stillede spørgsmålet i første omgang.