Statsministeren er kommet hjem fra sin Danmarksturné og har holdt sin åbningstale til Folketinget. På turnéen har en fast del af repertoiret været udtrykket ” Virksomheden Danmark.” I den metafor må virksomhedens administrerende direktør være statsministeren selv. Nu har virksomheden Danmark åbnet den årlige generalforsamling. Det sker i en virkelighed, hvor virksomheden står til en meget alvorlig påtegning fra revisionen. I en privat virksomhed havde den situation umiddelbart fået stolen til at rokke under den administrerende direktør. Man skal ikke være uvenner med sin revisor, det er børnelærdom for enhver ervhervsleder. Det svarer til konklusionen i Karius og Baktus: Man kæmper ikke mod tandlæger. Spørgsmålet er, om statsministeren er parat til at fortsætte sin Virksomheden Danmark-metaforik? I så fald må han udskrive valg. Tilliden mellem aktionærene og virksomhedens ledelse må genoprettes, ellers vil aktierne styrtdykke. Men gør han det? Er han parat til at føre metaforen igennem? Eller vil han i denne situation pludselig agere som et såret politisk dyr, og slå igen med en kombination af røgslør, fingeret flugt, mistænkeliggørelse og skinangreb? Det er en taktik som muligvis kan fungere i den politiske sfære. I erhvervslivet ville det ikke gå, det ville aktionærerne ikke falde for. Det bliver interessant at følge. Hvad tror du?