Mens verdens øjne og angst i disse dage hviler på Libyen og Japan, så fortsætter den demokratiske revolution i Nordafrika og Mellemøsten. Bredden og dybden af denne revolution fortsætter med at overraske. Der er aktuelle demonstrationer i bl.a Bahrain, Syrien og Libanon, og nu begynder der tilsyneladende også protester i Saudi Arabien. I Yemen har præsidenten afskediget sin regering, som Mubarak gjorde, før han selv måtte gå. Og det vigtigste: Egypten afholdt lørdag det første frie forfatningsvalg, med foreløbigt positive rapporter. Høj stemmeprocent, engageret debat, ordnede forhold.
Et noget andet scenarie end de tidligere såkaldte valg, hvor Mubaraks bøller rutinemæssigt gennembankede vælgere, som så ud til at ville overveje at stemme forkert. Gennem årtier har den nu detroniserede diktator vedligeholdt sin legitimitet ved hjælp at skinargumenter. Dels påstod han, at Egyptere ikke er parate til demokrati. Dels at dem, som ønsker demokrati, kun er ude på at bruge det til at indføre sharia i landet. Lørdagens forfatningsvalg giver ingen vægt til disse argumenters gyldighed.
