Hvis vi et øjeblik ser bort fra meningsmålingerne, så går det over al forventning for ABF-regeringen. Hvem havde regnet med, at 14 dages tavshed i tårnet var nok til at bygge brændte broer op igen og bringe alle sikkert ned fra de højeste træer? Hvem havde drømt om, at der ikke skulle mere til for at finde kompromiser på udlændingepolitikken og økonomien? Og hvem havde turdet håbe på, at Enhedslisten ville vise sig så pragmatiske, som det har været tilfældet? Og for den sags skyld Liberal Alliance?
Nu begynder de politiske resultater også lige så langsomt at materialisere sig i danskernes hverdag: Fra første januar overgik modtagerne af den ekstremt lave starthjælp til at blive kontanthjælpsmodtagere. Ufrivilligt barnløse kunne igen få hjælp uden at sætte hele privatøkonomien over styr. Til sommer vil danskere igen kunne søge om familiesammenføring uden at sætte deres kærlighed på point. For slet ikke at tale om havmølleparker, udviklingsbistand, kriminel lavalder, psykiatri, praktikpladser, homovielser, knivlov, kollektiv transport, 1500 nye pædagoger, gruppeeksaminer, grænsebomme, osv, osv.
