Endnu en gang har vi været vidne til den rituelle stammedans om den årlige ramadanmiddag i folketinget. Endnu en gang har Dansk Folkeparti slået på tromme og udråbt de rituelle ukvemsord. Men endnu en gang gennemføres det demokratiske arrangement på rolig og fornuftig vis til trods for de skingre hyl fra fløjen. Spørgsmålet er: Er det ikke ved at være lidt fjollet? Skulle vi ikke i stedet følge vores kolleger i for eksempel Sverige og USA og lave et årligt officielt arrangement? USA afholder en række officielle middage i forbindelse med ramadanen, blandt andet i Det hvide hus. Selv har jeg fået en invitation fra den amerikanske ambassade i København til Eid-middag. I Tyskland holder de forskellige partier en lang række arrangementer. I Sverige har Rigsdagen gennem flere år haft et arrangement. Og i England kom både premiereministeren og udenrigsministeren med officielle udtalelser i forbindelse med ramadanens begyndelse. Der er mange flere eksempler. Traditionerne er forskellige. Men det generelle billede er, at også vestlige demokratier markerer ramadanens afslutning. Både i respekt for de muslimske mindretal i de forskellige lande, men også fordi det er en anledning til at skabe samtale og sammenhæng - også på tværs af tro. Fuldstændig som vi i øvrigt bruger jul og påske, som hvert år danner ramme om en masse dialog mellem mennesker med forskellig religiøs observans. Tænk for eksempel på hvordan den muslimske Yasser Arafat hver juleaften deltog i gudstjenesten i Fødselskirken i Betlehem. At det netop er dialogen og ikke religiøs dogmatisme, der er i centrum, er vel også grunden til, at muslimske danske politikere vælger at invitere ikke-muslimer til ramadan-middag på Christiansborg i stedet for at holde en lukket fest i moskeen på Dortheasvej? Dialog er en forudsætning for demokrati, og der er brug for at alle grupper i det danske samfund oplever at være inkluderede i folkestyret. Derfor bør vi gøre det årlige arrangement på Christiansborg til en officiel begivenhed.