Sammenfaldet mellem valget 2015 og ramadanen var nærmest saliggørende, da mediefladen så ikke skulle overeksponeres med kvababbelser omkring danske muslimer, der vælter rundt som dehydrerede zombier og er til fare for trafikken eller skolebørn, der sover i timen. De nævnte eksempler er selvsagt en udfordring, hvis de vitterligt er normen og ikke blot narrativer.
Hånd i hånd med lykønskninger på de sociale medier om ramadanens komme, så var enkelte ’lægmandsbetragtninger’ at læse om, at de fastende jo blot tanker op med en god portion kalorier i nattetimerne, for ikke at skulle lide sult i dagtimerne.




























