På overfladen kan den netop igangsatte skattejagt på grønne afgifter minde om god, gammeldags fordelingspolitik - om, hvordan ressourcerne skal skabes og fordeles. Kort sagt en klassisk interessekonflikt mellem de rige med et stort ressourceforbrug og de fattige borgere uden ressourcer. Men til forskel fra tidligere er det ikke de politiske yderpoler, der sætter dagsordenen i dag.
Der tegner sig allerede et tværpolitisk kompromis, hvor de borgerlige får skattelettelser og de røde får grønne afgifter. Kampen står nemlig nu om, hvem der kan optræde som det sande midterparti: Er det Socialistisk Folkeparti, der vil have skattelettelser i både top og bund, eller er det Dansk Folkeparti, der vil have så lidt ændret som overhovedet muligt? Eller måske Det Radikale Venstre, som længe har ment det samme, som Fogh gør nu?
