Da vi her i avisen for et par år siden beskrev, at Glyptoteket i København lå inde med adskillige tyvekoster, der stammede fra gravrøverier i bl.a. Italien, var Glyptotekets ledelse fuldstændig tavs om sagen.
Men efter at Italien har pudset sin kammeradvokat på museet og kræver, at mere end 100 genstande fra den antikke samling tilbageleveres, har både direktør Flemming Friborg og museumsinspektør Jette Christiansen fortalt om, hvordan museet i løbet af 1970’erne havde en indkøbspraksis, der gjorde det muligt via internationale kunsthandlere og mellemmænd at erhverve genstande, hvis oprindelse var tvivlsom. Nogle af dem har senere vist sig at være simple tyvekoster, og bagmændene, bl.a. en amerikaner, der havde sin jævnlige gang på Glyptoteket i de år, er for øjeblikket anklaget i en større italiensk og international straffesag. Museet har for længst ændret praksis og har senest udleveret materiale, der kan bidrage til opklaringen af sagen mod bagmændene, til den italienske statsanklager. Den nuværende ledelse har hverken lod eller del i det, der skete i 1970’erne. Til gengæld har den hårdt brug for Kulturministeriets og regeringens hjælp til at håndtere konflikten med den italienske kammeradvokat. Der er nemlig sket en betydelig udvikling i sagen. For to år siden ønskede Italien blot hjælp til opklaring af sagen, i dag lyder kravet på kontant aflevering. Nogle af de genstande, der kræves udleveret, er anskaffet helt tilbage i brygger Jacobsens tid. Dengang tilsagde hverken normer eller internationale konventioner, at den daværende praksis var uetisk. Det gør de i dag, men det betyder ikke, at man kan dømme fortidens begivenheder – inklusive synder – med nutidige alen. Der er en række nuancer, som hører med. F.eks. at Italien ikke var synderlig interesseret i de skatte, der lå i den italienske muld, og efter eksportens størrelse at dømme nærmest har givet gravrøverne fred og ro til at grave. Det tæller vel også, hvad der ville ske med de genstande, som måtte blive sendt retur. Ikke blot fra Glyptoteket, men fra et utal af lande og museer, der ligger inde med kæmpestore antikke samlinger. Ville de få lov til at stå i ubemærkethed på et lager i Italien? Det er vanskeligt at forestille sig italienske museumsarealer store nok til at rumme al den fortid. Er det så ikke bedre, at man rundt omkring i verden kan stifte bekendtskab med etruskisk kultur? Men som det også er fremgået, indgår Glyptotekets antikke samling måske snarere i et politisk spil. Kravet om udlevering egner sig fortrinligt til at nære højrenationalistiske følelser. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne krævede Dansk Folkeparti dronning Margrete I’s brudekjole udleveret fra Sverige. Det er samme populisme, der driver den italienske regering med Silvio Berlusconi i spidsen. Samtidig udgør genstandene en potentiel og ikke ubetydelig indtægtskilde på statsbudgettet. Det lægger den italienske kulturminister ikke skjul på. De genstande, der i dag befinder sig på Glyptoteket, kan, hvis de udleveres, altså nemt ende med at ryge ud af Italien igen, hvis bare prisen er høj nok. Da sagen kom frem for to år siden, mente daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K), at de stjålne genstande skulle leveres tilbage. Hvad hans partifælle og efterfølger Carina Christensen (K) mener om sagen, er uvist. (Også i denne sag, kunne man tilføje, men det er en helt anden diskussion). Til gengæld er det stadig Dansk Folkepartis synspunkt – og dermed måske også ministerens og regeringens (?) – at alt skal leveres tilbage. Når man kræver dronning Margrete I’s brudekjole tilbage fra Sverige, er det kun rimeligt, at italienerne også får Glyptotekets etruskiske samling retur. Også på dette område er DF konsekvente, og konsekvensen stikker endnu dybere: Man gør ikke forskel på, om det er mennesker eller genstande, der kommer fra fremmede kulturer. Ingen af delene hører til i Danmark. Det har sin egen indre logik, at Berlusconi og Dansk Folkeparti har sammenfaldende interesser i denne sag. Glyptoteket er altså ikke alene oppe imod den italienske regering. Det kan nemt vise sig, at den også har sin egen regering imod sig.
