Hvorfor ønsker Iran at blive en atommagt?
Hvorfor er dette mål så livsvigtigt for Teheran, at regimets ansvarlige har været villige til at risikere krig med USA, for den mulighed har præsident George W. Bush ikke udelukket, og trodse FN’s Sikkerhedsråd, der i tre omgange har vedtaget økonomiske sanktioner mod Iran.
Hvis USA ikke starter med at finde svar på disse spørgsmål, er det, som Bush demonstrerede, ikke muligt at formulere en politisk målsætning for USA’s forhold til Iran og anlægge en strategi med udsigt til at nå målet. Vestens politik har været belastet af, at man, enøjet, har stirret sig blind på den i øvrigt forståelige modvilje mod at affinde sig med et nyt medlem af klubben. Havde man forsøgt at anskue problemet fra Teherans synspunkt, ville man ikke have spildt de seks år, der er forløbet, siden de iranske atomplaner blev afsløret, med det stok og gulerod-spil, der har forestillet at være forhandlinger.




























