0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Signatur: Hovedtørklædet slører sandheden

Historien viser, at europæiske hære godt kan tillade særlige uniformer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sigt efter hende med hovedtørklædet«.

Nej, det er ikke Dansk Folkepartis nye slogan, men derimod det, som hjemmeværnet frygter, at en eventuel fjende kunne formodes at tænke, hvis en 27-årig muslimsk kvinde fik lov at bære sin religiøse hovedbeklædning som kronen på sin kampuniform.

Argumentet om, at det skulle hjælpe til at skelne soldaterne fra hinanden, holder dog ikke. For det første bæres der i forvejen alt lige fra baretter til bøllehatte. Og for det andet turde man antage, at en fjendtlig angrebsstyrke ville kunne finde ud af at skelne mellem kropslige karakteristika og have fantasi nok til i stedet at sigte efter ’ham den lille med overskægget’ eller ’hende med kasketten’?

Argumentet om, hvor nødvendigt det er at respektere uniformsreglementet, er også det pure hokuspokus. Venstres pointe om, at det »skæmmer uniformen« er det rene smagsdommeri, og desuden er et reglement vel ikke mejslet i sten.

Et hastigt vue over verdenshistorien og det store udland demonstrerer da også fluks, at den slags førhen har kunnet løses i fordragelighed og uden de store komplikationer.

For der har altid været plads til anderledes påklædning. Officielt sanktioneret, naturligvis, men dog anderledes. Lige fra de hinduistiske gurkhasoldater fra Nepal, der kæmpede i det britiske imperiums hær, til de berygtede senegalesiske skarpskytter, der tog del i begge verdenskrige side om side med hvide soldater fra det franske fastland. Med en knaldrød fez på hovedet, såmænd. Ja, de indiske sikh-troppekontingenter i FN bærer den dag i dag lyseblå turban på fredsbevarende missioner kloden rundt – til trods for, at FN må siges at være absolut ureligiøs.

Fransk eksempel
Diskussionen giver mindelser til de heftige meningsudvekslinger, der fandt sted op til det franske forbud mod synlige religiøse insignier og beklædning (læs: hovedtørklæder) i offentlige skoler og gymnasier fra 2004.

Men der er væsensforskelle på Frankrig og Danmark.

I Frankrig har stat og kirke været adskilt af vandtætte skotter ved lov siden 1905, og Frankrig er derfor en absolut og ubestrideligt verdslig republik.

Det er Danmark ikke.

Vi har en folkekirke, vores public service-kanal viser gudstjenester og salmesang om søndagen, og samtlige landets love indledes med et religiøst utvetydigt: »Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:«.

Den slags gør, at vi må strække os endnu længere i respekten for religiøse mindretal, medmindre vi i stedet er villige til at afskaffe folkekirken og endelig lade alle være lige for loven.

Altså er der ingen hjælp at hente i Frankrig for DF og resten af de hovedtørklædefjendske højrepartier.

Sidst men ikke mindst må man konstatere, at der er tale om en storm i et glas vievand.

Hovedtørklæder i hjemmeværnet er et pseudoproblem, der – som de radikales integrationsordfører, Morten Østergaard, ymtede – ikke findes i virkeligheden. Maria Mawla er den eneste muslimske kvinde i værnet, der har ønsket at bære hovedtørklæde, og diskussionen kunne derfor forlede en til at tro, at DF igen forsøger at score billige point i agurketiden ved at tampe løs på partiets foretrukne prygelknabe: muslimerne.

Her er der til gengæld god grund til at drage en parallel til Frankrig.

For præsident Nicolas Sarkozy har for nylig udtrykt, at muslimske kvinder i burka »ikke er velkomne i Frankrig«, og hans regeringsparti har nedsat et udvalg, der skal granske mulighederne for et decideret forbud mod den ekstreme klædebon.

Et angreb på muslimer
I Frankrig er burka-problem